Dansk økonomi skrumpede i 1. kvartal

Faldet i BNP bør give absolut ingen anledning til bekymring.

Mand Og Kvinde Står På Et Lager Og Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP i dansk økonomi skrumpede med 1,4% i 1. kvartal. Det er en nedjustering af faldet i BNP i forhold til første opgørelse, som viste et dyk i dansk økonomi på 1,8%. Det lavere BNP i 1. kvartal var især drevet af tilbagegang i me­di­ci­na­lin­du­stri­en og trans­port­bran­chen. Væksten for sidste år opjusteres samtidig, så den nu lyder på 2,5% i 2023 mod tidligere 1,9%.

Faldet i BNP bør give absolut ingen anledning til bekymring. Flere dele af økonomien viser enormt flotte takter, hvor ikke mindst beskæftigelsen brager frem. Desuden er dykket i dansk BNP ikke så stort, som først antaget, og det fortæller en del om, hvor varsom man skal være med at overfortolke på de her BNP-tal. Tallene er hæftet med en god portion usikkerhed.

Vi forventer vækst i dansk økonomi i den resterende del af året. Særligt pri­vat­for­bru­get ser vi gode forudsætninger for, som står vi næsten halvdelen af dansk økonomi. Beskæftigelsen sætter den ene imponerende rekord efter den anden. og senest har vi set de højeste lønstigninger i 25 år. Pri­vat­for­bru­get faldt godt nok en smule i 1. kvartal, blandt andet drevet af et lavere bilsalg.

For­ud­sæt­nin­ger­ne for ny vækst i pri­vat­for­bru­get er dermed ham­mer­for­nuf­ti­ge, hvor mange danskere oplever fornyet og mærkbar stigning i reallønnen. Samtidig har vi at gøre med en me­di­ci­nal­sek­tor, som igen kan spille en stor rolle. Vi forventer, at dansk økonomi samlet vil lande en hæderlig vækst i 2024.

Dansk økonomi har haft fin fart på siden coronakrisen. I 2023 voksede økonomien med 2,5%, som ikke mindst var drevet af me­di­ci­nal­sek­to­ren. I 2022 og 2021 voksede økonomien med 1,5% og 7,4%. I den første del af coronakrisen skrumpede økonomien omvendt med -1,8% i 2020.

Relaterede artikler