Udsigt til prisfald på fødevarer for danskerne

Danskerne kan godt forberede sig på prisfald på nogle områder i deres forbrug. Det er især koncentreret omkring fødevarer. Det er i hvert fald meldingen fra rekordmange virksomheder i detailhandlen, når de bliver spurgt ind til deres prisforventninger.

Person Med Indkøbskurv I Supermarket

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at 54% af virksomhederne i detailhandlen med fødevarer forventer at sænke priserne over de kommende tre måneder. Et flertal af virksomhederne forventer dermed nu at sænke priserne, og det er ikke tidligere målt så højt. Ser vi på den samlede detailhandel, forventer 23% at sænker priserne. Det er ligeledes ikke tidligere målt så højt. Statistikken går 12 år tilbage.

Det er utrolig glædelige nyheder for danskerne. Danskerne kan godt forberede sig på prisfald på nogle områder i deres forbrug. Det er især koncentreret omkring fødevarer. Det er i hvert fald meldingen fra rekordmange virksomheder i detailhandlen, når de bliver spurgt ind til deres pris­for­vent­nin­ger.

Tiden med kraftige prisstigninger ser ud til at være overstået for nu og tilmed vendt til prisfald på nogle områder i forbruget. Først på energi og nu også udsigten til prisfald på fødevarer rammer nerven i danskernes forbrug. Vi kan ikke undvære mad på bordet og varme i boligen. Derfor er det her utrolig gode nyheder. Vi skal dog samtidig huske på, at udsigten til prisfald kommer efter en periode med meget kraftige prisstigninger, som har klemt danskernes hus­hold­nings­bud­get­ter.

Positivt er det samtidig, at færre virksomheder forventer at hæve priserne. I detailhandlen er det alene 10%, som forventer prisstigninger, mens det er sølle 3% i handlen med fødevarer. Det er det laveste målt i rundt regnet to år. Siden slutningen af 2021 og ind i den første del af 2023 var danskerne ellers vidne til en ekstremt høj andel af virksomheder, som forventede at hæve priserne. I detailhandlen toppede det med 60% og for handel med fødevarer var det helt oppe på 81% af virksomhederne, som forventede at hæve priserne.

Prispresset for de danske virksomheder er lettet betydeligt. Den årlige vækst i pro­du­cent­pri­ser­ne er senest, i juni, målt til et fald på -2,3%. I august sidste år lød denne vækstrate på en rekordhøj stigning på 38%. Det er gode nyheder for danskerne bredt set, da det sænker virk­som­he­der­nes behov for at hæve priserne og potentialer for at sænke priserne.

Relaterede artikler