Bankindlånet i ny rekord

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Nationalbanken viser, at danskernes samlede bankindlån på helt almindelige bankkonti steg med 23 mia. kr. i april. Det betyder, at der nu står i alt 1.116 mia. kr., hvilket er ny rekord. Det er samtidig fjerde måned i streg, at bankindlånet peger opad.

Bankindlånet sætter ny rekord i april, og der står nu mere end 1.100 mia. kr. på danskerens bankkonti. Det er særligt udbetalingen af overskydende skat for mere end 25 mia. kr., som medvirker til at trække bankindlånet mærkbart opad. Det er en stor og vigtig buffer, som danskerne har stående – især i en tid, hvor inflation og økonomisk usikkerhed har gjort det dyrere at være dansker.

Hver voksne dansker har i gennemsnit 233.000 kr. stående på bankkontoen ved udgangen af april. I den ligning skal vi dog huske på, at bankindlånet er meget ulige fordelt, og den typiske dansker vil opleve, at have et noget lavere beløb stående, mens mange også har måtte tære på opsparingen i den dyrere hverdag.

Bankindlånet er over det seneste år vokset, selvom pris­stig­nin­ger­ne har buldret derudaf. Det har rod i flere forbundne årsager. Beskæftigelsen slår rekord på rekord, og det medvirker også til at øge den samlede lønindkomst. Danskerne får i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det seneste. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånets købekraft tværtimod faldet med 24 mia. kr. det seneste år.