Flere end 7.000 nye elbiler i november

Salget af elbiler har for alvor fået fart på. Omkring hver tredje købte bil i år kører på strøm. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere. Til sammenligning stod elbiler for omkring en femtedel af det samlede bilsalg i 2022.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at der blev solgt 7.233 nye elbiler i november. Elbiler udgør imponerende 44% af det samlede bilsalg i november, hvilket ikke er set før. Elbiler fortsætter dermed den større popularitet hos danske bilkøbere, som har været tiltagende gennem hele året.

Salget af elbiler har for alvor fået fart på. Det er blevet utrolig populært hos bilkøberne, og omkring hver tredje købte bil i år kører på strøm. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere. Til sammenligning stod elbiler for omkring en femtedel af det samlede bilsalg i 2022, og alene en ottendedel i 2021.

Samlet blev der solgt 16.354 nye personbiler i november. Det er 25% flere end i samme måned sidste år. En ny bil tæller med som en handel, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Bilsalget er gået to gear op i forhold til sidste år. Det siger mest af alt noget om 2022, som var hårdt ramt af produktions- og le­ve­rings­ud­for­drin­ger, som fik bilsalget til at hamre ned i det laveste i 13 år. Nu er bilsalget begyndt at nærme sig et mere normalt niveau igen.

Relaterede artikler