Danskerne har 1.121 mia. stående på bankkontoen

De mange milliarder fungerer som en stødpude i en tid, hvor priserne har været på himmelflugt og taget solide lunser af budgettet. Det er i den forbindelse dog vigtigt at blive mindet om, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne.

Stabel Af Mønter

Der står i alt 1.121 mia. kr. på danskernes helt almindelige bankkonti ved udgangen af oktober. Det viser nye tal fra Nationalbanken. Statistikken går tilbage til 2003.

I år er bankindlånet indtil videre steget med 30 mia. kr. Til sammenligning steg bankindlånet med 44 mia. kr. i 2022. Det høje milliardbeløb, som danskerne har stående, svarer til, at hver voksne dansker i gennemsnit har 233.000 kr. stående på bankkontoen ved udgangen af oktober. Det indestående er dog ganske ulige fordelt.

Danskerne har 1.121 mia. kr. stående på bankkontoen. De mange milliarder fungerer som en stødpude i en tid, hvor priserne har været på himmelflugt og taget solide lunser af budgettet. Det er i den forbindelse dog vigtigt at blive mindet om, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne, og langtfra alle vil kunne genkende sig selv i tallene.

Bankindlånet er over de seneste par år vokset ganske flot på trods af, at pris­stig­nin­ger­ne sidste år nåede det højeste i 40 år. Det kommer af flere årsager. Beskæftigelsen slår rekord, og der er nu flere end 3 mio. beskæftigede herhjemme. Samtidig bevæger lønningerne sig igen hurtigere end pris­stig­nin­ger­ne. Det medvirker til at øge den samlede lønindkomst og er en underliggende pil op for indlånet. Hertil får danskerne i gennemsnit igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op. Sidst men ikke mindst ved vi, at danskernes friværdi i boligerne har meget at sige for indlånet, og friværdierne er som helhed store trods fald fra toppen sidste år.

Relaterede artikler