Dansk inflation i stort fald
Der ryger en ny kæmpeluns af inflationen. Det er glædeligt og må klart vække lettelse hos danskerne, som har været trængte af den højeste inflation i 40 år. Vi er på rette vej, og inflationen er nu faldet uafbrudt i et halvt år.
Nye tal fra Danmarks Statistik og Eurostat viser, at inflationen i Danmark falder til 5,6% i april fra 7,3% i marts. Det er i høj grad prisen på elektricitet, som trækker ned. Inflationen er opgjort ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, som kan sammenlignes mellem EU-landene. I EU-landene ligger inflationen i gennemsnit på 8,1% og i eurozonen på 7,0%. Inflationen i Danmark toppede med 11,4% i oktober sidste år. Tallet er forskelligt fra Danmarks Statistiks eget forbrugerprisindeks, men retningen er den helt samme.
Der ryger en ny kæmpeluns af inflationen. Det er glædeligt og må klart vække lettelse hos danskerne, som har været trængte af den højeste inflation i 40 år. Prisstigningerne har gnavet dybt i danskernes pengepunge, men der bliver ikke gnavet helt så meget længere. Vi er på rette vej, og inflationen er nu faldet uafbrudt i et halvt år.
Kerneinflationen, som er fratrukket energi og en række af fødevarer, falder i april til 6,8% fra 7,2% i marts. Det er positivt, at den falder, men den alt for høje kerneinflation viser, at et bredt udsnit af danskernes forbrug er ramt af prisstigninger. Samtidig steg priserne i april med 0,3% i forhold til marts. Så den faldende inflation er alene et resultat af, at priserne stiger langsommere end for et år siden. Med andre ord er prispresset ikke helt forsvundet, selvom det er faldet mere til ro sammenlignet med sidste års vilde prisstigninger.
Vi forventer, at inflationen bliver ved med at falde gennem 2023. Mange ting peger ned, og vi ser det som sandsynligt, at fødevarepriserne kan falde på et tidspunkt. De globale fødevarepriser er 20% lavere end for et år siden, og det kan gøre indkøbsturen bliver billigere igen. Samtidig er energipriser, råvarepriser og fragtrater faldet mærkbart. Hertil vil inflation æde sig selv i takt med, at sidste år kraftige prisstigninger falder ud af opgørelsen, da inflation er målt ved priser i dag i forhold året før.
Den høje inflation har presset danskernes pengepunge og privatforbruget. Der er suget købekraft ud af danskerne, og forbrugertilliden er sendt en tur i kulkælderen. Vi har allerede set privatforbruget, som står for næsten halvdelen af dansk økonomi.