Bankindlånet voksede i februar

Nye tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet steg med 9,6 mia. kr. i februar. Det betyder, at der i alt står 1.087 mia. kr. på danskernes almindelige konti i landets banker. Over det seneste år er bankindlånet steget med 39 mia. kr.

Bankindlånet lander på næsten 1.100 mia. kr.  i februar. Den store pose penge fungerer som en solid buffer for danskerne i en tid, hvor inflationen hiver kroner ud af pri­va­tø­ko­no­mi­en. Det er dog langtfra alle, som kan genkende det store bankindlån fra deres egen netbank, for det er meget ulige fordelt blandt danskerne. Og nogle oplever at må tære på opsparingen i en mere dyr tid.

Når bankindlånet vokser selvom, pris­stig­nin­ger­ne har buldret derudaf, har det rod i flere forbundne årsager. Beskæftigelsen slår rekord på rekord, og der er i dag godt 175.000 flere i arbejde end tiden inden corona. Det medvirker også til at øge den samlede lønindkomst. Danskerne får i gennemsnit nu igen positiv rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store trods fald på det allerseneste. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånets købekraft tværtimod faldet med 40 mia. kr. det seneste år.

Hver voksne dansker har i gennemsnit 228.000 kr. stående på bankkontoen ved udgangen af februar. Det beløbet er meget ulige fordelt, og den typiske dansker vil derfor opleve, at have et lavere beløb stående.