Bankindlånet stiger til ny rekord i juni

Danskernes indestående på helt almindelige bankkonti sætter ny rekord i juni på mere end 1.100 mia. kr. Det er en vigtig buffer for danskerne, som har oplevet, at den seneste tids inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed har presset privatøkonomien.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes samlede bankindlån på helt almindelige bankkonti steg med 1,8 mia. kr. i juni. Det betyder, at det samlede bankindlån udgør 1.121 mia. kr. i juni. Det er ny rekord og samtidig femte måned i streg, at bankindlånet stiger. Det seneste år er bankindlånet steget med 40,2 mia. kr.

Danskernes indestående på helt almindelige bankkonti sætter ny rekord i juni på mere end 1.100 mia. kr. Det er en vigtig buffer for danskerne, som har oplevet, at den seneste tids inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed har presset pri­va­tø­ko­no­mi­en Desværre er det ikke alle danskere, der kan se sig selv i dagens tal. For det første er bankindlånet ulige fordelt blandt danskerne, og for det andet har nogle danskere været nødt til at tære på opsparingen i en mere dyr tid.

Tager vi et blik på bankindlånet i forhold til antallet af danskere over 18 år, så har danskerne i gennemsnit 234.000 kr. stående på helt almindelige bankkonti i juni. Her er det dog vigtigt at holde for øje, at bankindlånet er ulige fordelt blandt danskerne. Derfor vil mange danskere ikke helt kunne genkende sig selv i det tal. Særligt i den seneste dyrere tid, hvor mange har måtte tære på opsparingen.

Bankindlånet er over det seneste år vokset, selvom pris­stig­nin­ger­ne har hamret derudaf. Det er der flere årsager til. Beskæftigelsen fortsætter med at slå den ene rekord efter den anden, som medvirker til at øge den samlede lønindkomst. Hertil får danskerne i gennemsnit nu igen positive rente på deres bankindlån, og det øger incitamentet til at spare op, mens også danskernes friværdi i boligerne som helhed er store, trods betydelige fald siden boligpriserne toppede sidste år. Alle faktorer bidrager positivt til bankindlånet.

Bankindlånet mister dog købekraft som følge af den høje stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne. Det betyder, at man ganske enkelt kan købe mindre for de penge, man har stående på kontoen. Korrigerer vi for det, så er bankindlånet tværtimod steget med blot 14 mia. kr. det seneste år.

Relaterede artikler