Nationalbanken i stort forsvar af kronen

Tal fra Nationalbanken viser, at der i december blev interveneret i va­luta­mar­ke­der­ne for 47 mia. kr. Det er den største intervention siden marts 2020. In­ter­ven­tio­ner­ne skyldes, at den danske krone ligger til den styrkede side overfor euroen og består i at sælge danske kroner og købe udenlandsk valuta for at svække kronen.

Nationalbanken hiver mod årets afslutning de store kanoner frem for at forsvare kronekursen, som har ligget mærkbart styrket igennem hele 2021 og mere til. Det her kan tilmed blive opvarmningen til en ny selvstændig dansk ren­te­ned­sæt­tel­se. Kronen ligger stadig til den klart stærke side, og vi ser ikke, at Nationalbanken overhovedet er færdige endnu med at forsvare kronen.

Med in­ter­ven­tions­om­fan­get i december har Nationalbanken interveneret for i alt 121,5 mia. kr. i 2021. Samtidig sænkede de renten med 0,10%-point i september. Ind­skuds­be­vis­ren­ten lyder i dag på -0,60%, og kommer Nationalbanken med en ny ren­te­ned­sæt­tel­se, ser vi ind­skuds­be­vis­ren­ten lande på -0,70%.

Kronen handler aktuelt i 743,75 overfor euroen. Pariteten er 746,038, hvor kronen ikke har været siden maj 2020. Vi skal således mere end halvandet år tilbage, siden kronen sidste gang krydsede pariteten. Det er dog ikke sådan, at kronen absolut skal ligge på pariteten, men derimod indenfor nogle relativt brede bånd på 2,25% og kan derfor bevæge sig indenfor 762,824 og 729,252. Derfor er der helt sikkert også ro på gangene i Nationalbanken, hvor man med rolig hånd holder kronekursen med god afstand til grænserne.

Det kan måske virke lidt paradoksalt, at vi i Danmark taler om rentesænkning, mens man udenfor landets grænser taler om ren­te­for­hø­jel­ser. Men vi står i en situation herhjemme, hvor fast­kur­spo­li­tik­ken er definerende for pen­gepo­li­tik­ken. Og kronen er mærkbart styrket, hvilket bringer potentielle ren­tes­ænk­nin­ger på banen. Udenfor landets grænser derimod er inflationen banket i vejret og den økonomiske genopretning godt i gang, hvilket varmer sæderne under flere centralbanker for stramning af pen­gepo­li­tik­ken, herunder ren­te­for­hø­jel­ser. Den høje fart i dansk økonomi ville formentlig have godt af en ren­te­for­hø­jel­se fremfor sænkning, men det er ikke et redskab, som reelt kan tages brug, da det ville sætte yderligere styrkelsespres på en i forvejen styrket krone.