Forbrugertilliden stiger en anelse

Den fortsat meget negative forbrugertillid signalerer nervøsitet.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Sådan var danskernes forbrug sammensat før krisen

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at for­bru­ger­til­li­den steg lidt til -25,1% i august fra -25,6 i juli. Stigningen kommer i forlængelse af det massive dyk, vi har set hen over de foregående fem måneder. Ser vi bort fra forrige måned, så ligger for­bru­ger­til­li­den på det laveste niveau i statistikkens historie, som går tilbage til 1974.

Danskernes økonomiske humør ligger langt under frysepunktet. Det ændrer dagens beskedne stigning i for­bru­ger­til­li­den ikke på. Det er især de kraftige prisstigninger, som tærer benhårdt på danskernes humør. Danskerne har i år fået et gevaldigt chok med en stærk cocktail af den højeste inflation i næste 40 år, mærkbare ren­testig­nin­ger og større økonomisk usikkerhed i kølvandet på krigen i Ukraine – ikke mindst i kraft af øget usikkerhed til de fremtidige energipriser.

De seneste måneders kraftige for­bru­ger­pris­stig­nin­ger gør unægtelig ondt på hus­hold­nings­bud­get­tet og er med til at holde for­bru­ger­til­li­den langt nede i negativt territorium. Senest blev for­bru­ger­pri­ser­ne i juli målt til 8,7% højere end året før. Det er den højeste fart på for­bru­ger­pri­ser­ne i næsten 40 år, og det svarer til, at en gennemsnitlig børnefamilie skal bruge over 3.000 kr. mere hver måned for at opretholde det samme forbrug som for et år siden. En stor del af pris­stig­nin­ger­ne er drevet af energi og fødevarer, men også et bredere udsnit af danskernes forbrug bliver i øjeblikket ramt af stigende priser.

Den fortsat meget negative for­bru­ger­til­lid signalerer nervøsitet og bekymring hos de danske forbrugere. Det er også et signal om, at danskerne vil begrænse deres forbrug. Og det er bekymrende, da det peger på en yderligere opbremsning i pri­vat­for­bru­get, som udgør næsten halvdelen af dansk økonomi. Den negative for­bru­ger­til­lid er endnu et dårligt nøgletal i en efterhånden lang række.

Vi forventer dog ikke at se et fald i pri­vat­for­bru­get i år, der er lige så kraftigt, som det meget store fald, vi har set i for­bru­ger­til­li­den i år. Det skyldes, at forbrugere også har noget at stå imod med. De seneste prisstigninger har godt nok gjort os mere opmærksom på at spare, men vi står også i en tid, hvor danskernes privatøkonomi er bundhamrende solid med velpolstrede formuer og fortsat høj jobsikkerhed. Det er med til at hold hånden under pri­vat­for­bru­get.

Det er frem­tids­ud­sig­ter­ne, der er blevet forbedret i dagens tal. Således er både danskerne syn på egen og Danmarks økonomi om et år, som er blevet forbedret i august. Omvendt er danskernes syn på egen økonomi i dag blev dårligere i august og ligger på det laveste niveau, der er målt siden Danmarks Statistik begyndte at registrere humøret blandt forbrugerne tilbage i 1974. Forbrugerne ser heller ikke lyst Danmarks økonomi i dag. De ligger langt nede i negativt territorium efter endnu en forværring her i august. Det er det laveste niveau siden marts 2009.

Relaterede artikler