Danskernes bankindlån stiger

Vi er gået ind i en tid, hvor det er blevet markant dyrere at være dansker.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Danskernes bankindlån bugner – har 1.023 mia. kr. stående

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne har over 1 billion kr. stående på helt almindelige bankkonti ved udgangen af juli – helt præcist 1.076 mia. kr. Det er en stigning på 2,2 mia. kr. Indlånet ligger dermed tæt på det rekordhøje niveau fra april.

Danskerne fremstår samlet set robuste med bankindlån på mere end 1.000 mia. kr. i juli. Det giver os danskere en god og vigtig stødpude, for det er blevet væsentligt dyrere at være dansker. Vi oplever i øjeblikket de kraftigste prisstigninger i næsten 40 år og hertil er boligrenterne steget. Det bider stenhårdt på pengepungen.

Vi er gået ind i en tid, hvor det er blevet markant dyrere at være dansker. Priserne er steget med næsten 9% på et år, og en gennemsnitlig børnefamilie skal i dag bruge over 3.000 kr. ekstra hver måned for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.  Det kan betyde, at mange danskere vælger at bruger af deres opsparing eller spare mindre op på bankkontoen fremfor at skære tilsvarende ned i deres forbrug. Det vil isoleret set trække ned i det samlede bankindlån.

Der er dog stadigvæk ting, der trækker i den anden retning og bidrager til at løfte det samlede bankindlån. Vi ser fortsat, at rekordmange danskere er kommet i arbejde og mange derfor har oplevet, at lønningsposen er blevet større. Hertil er de negative indlånsrenter forsvundet på mange danskeres bankkonto, som også giver en tilskyndelse til at lade pengene stå på bankkontoen. Sidst men ikke mindst, så selvom hus- og lej­lig­heds­pri­ser­ne er begyndt at falde, så har boligejerne opbygget solide friværdier i boligerne, som også er understøttende for bankindlånet.

Dagens tal betyder, at hver voksne dansker i gennemsnit har 226.400 kr. stående på bankbogen. Dog vil den typiske dansker dog have et noget lavere beløb stående på bankkontoen. Det hænger sammen med, at indlånet langt fra er lige fordelt, og en lille gruppe sidder på en stor del af pengene.

Den høje inflation udhuler dog købekraften og værdien af danskerne samlede bankindlån. Hvis vi korrigerer for de historisk høje stigninger i for­bru­ger­pri­ser­ne og opgør bankindlånet i dagens priser, så er bankindlånet ikke steget med 31 mia. kr. i juli sammenlignet med samme måned sidste år, som de faktiske tal viser, men er derimod faldet med 60 mia. kr. Det er ikke noget, som danskerne som sådan kan se, men danskerne har dybest set mistet købekraft for deres bankin­de­stå­en­de.

Relaterede artikler