30.000 nye jobannoncer i september
Vi ser med andre ord ikke et jobmarked, hvor bunden er gået ud overhovedet.
Nye tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 30.135 nye stillinger op i Jobnet i september. Det er det næsthøjeste antal jobannoncer for en september måned i de 19 år, som statistikken strækker sig over. Stillingsopslagene i august er alene overgået af sidste år, hvor farten på jobmarkedet var ekstraordinært stor.
Selvom der fortsat bliver slået man nye jobannoncerne op, så er antallet dog på vej ned. Antallet faldt i september i forhold til august med omkring 4%, når vi tager højde for sæson. Det er nu syvende måned i træk med fald, og siden toppen for godt et halvt år siden er stillingsopslagene faldet med næsten 20%. Historisk set ligger tallet dog fortsat højt, hvor jobopslagene lå og svingede mellem 20.000 og 25.000 om måneden før coronakrisen.
Vi kommer ikke udenom, at der stadig bliver slået mange stillinger op. Vi ser med andre ord ikke et jobmarked, hvor bunden er gået ud overhovedet. Men vi kommer heller ikke udenom, at antallet daler, og efterspørgslen efter arbejdskraft er på vej ned. Sammen med flere andre nøgletal peger det på et arbejdsmarked, som drosler ned i tempo. Den massive modvind til dansk økonomi påvirker også arbejdsmarkedet, hvor der ikke længere er samme behov for at ansætte som tidligere. Og antallet kommer til at dale yderligere herfra.
Det bliver mere og mere tydeligt, at arbejdsmarkedet er på vej ind i en ny tid. De seneste beskæftigelsestal viser svaghed, og samtidig er ledigheden steget i tre ud af seneste fire måneder. Vi skal dog huske på, at arbejdsmarkedet kommer fra et ekstremt højt tempo, og beskæftigelsen ligger ekstremt højt og ledigheden er meget lav.
Vi forventer, at antallet af jobopslag kommer til at opleve yderligere fald fremover. Udfordringer tårner sig op for dansk økonomi, hvor inflationen ligger på sit højeste i 40 år. Samtidigt er forbrugertilliden lav, privatforbruget trækker sig, og modvind fra udlandet banker på døren. Sidstnævnte kan bringe udfordringer for eksporten. Privatforbrug og eksport står langt for størstedelen af dansk økonomi, og et slag til disse, vil unægteligt give et slag til den samlede danske økonomi og resultere i et mindre behov for arbejdskraft.