Salget af lejligheder stryger op

Det er særligt i København, at der blev handlet flere lejligheder i oktober. Overgangen til de nye boligskatter ved årsskiftet skaber ekstra trafik, da det særligt er lejligheder i de store byer, som står til at stige i skat.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Nye tal fra Boligsiden viser, at oktober bød på 1.591 handler med lejligheder. Det er 18% flere end i september. Tager vi højde for normale sæsonudsving, så steg antallet af lej­lig­heds­hand­ler med 14%.

Dykker vi ned og ser på antallet af lej­lig­heds­hand­ler i landsdelen København By, så blev der i alt handlet 757 lejligheder. Det er en stigning på hele 28% i forhold til måneden før, hvis vi tager højde for sæson. Det er samtidig det højeste antal solgte lejligheder i området på en måned i omkring 2,5 år.

Salget af lejligheder stryger op. Det er særligt i København, at der blev handlet flere lejligheder i oktober. Vi skal da heller ikke lede længe efter en mulig forklaring. Overgangen til de nye boligskatter ved årsskiftet skaber ekstra trafik, da det særligt er lejligheder i de store byer, som står til at stige i skat. Den skattestigning undgår man, hvis man har overtaget boligen før overgangen.

Det er ikke kun antallet af lej­lig­heds­hand­ler, som går frem i oktober. Der blev samtidig handlet 4.327 huse og 728 sommerhuse. For begges vedkommende er det en fremgang på henholdsvis 7% og 14%, når vi tager højde for sæson. Det giver en samlet stigning på 8% i de samlede bolighandler fra september til oktober, når vi tager højde for sæson. I forhold til for et år siden ligger bolighandlerne 66% højere. 

Bolighandlerne vinder frem for 12. måned i træk, og 2023 har altså budt på en lang fremgang i bolighandlerne. Vi har også set priserne stige både i foråret, sommeren og ind i efteråret. Den fornyede fremgang på boligmarkedet kan blandt andet tilskrives, at der står mere ro om renterne og økonomien generelt. Det står i stærk kontrast til sidste år, hvor kraftige stigende renter og høj inflation medvirkede til at sende bolighandler og priser mærkbart ned.

Udover lej­lig­heds­mar­ke­det, så er der bred fremgang i handlerne. Fremgangen på boligmarkedet kommer i forlængelse af, at der står mere ro om hele ren­te­si­tu­a­tio­nen. Det er fordi, at vi har været vidne til deciderede rentefald, men alene det, at de ikke længere stiger får flere overvejende boligkøbere til at komme frem fra busken. Hertil har dansk økonomi sneget sig udenom en større krise, og beskæftigelsen stiger fortsat, mens ledigheden holder sig lav. Det er med til at give ro hos danskerne og overvejende boligkøbere.

De seneste 8 måneder i streg er huspriserne steget med 2,5%, mens lejligheder er steget de seneste 7 måneder i træk med 5,5%, når vi tager højde for sæsonudsving. I tiden inden faldt priserne dog omkring 9% på både huse og lejligheder.

Relaterede artikler