Gode råd til ægtepagt
Det kan være svært at tale om ægtepagt. Få Psykolog Vibeke Møllers råd til hvordan du kan invitere din partner til denne samtale.
Som samfund og individer bruger vi masser af kræfter på at holde døden fra døren – og fra bevidstheden. Vi motionerer, spiser sundt, og gør hvad vi kan for at bekæmpe sygdomme og ulykker. Falder snakken på døden, kan den føles så grænseoverskridende og skræmmende, at mange af os forholder os til den hypotetisk. Vi siger ”hvis jeg dør” – som om døden var uundgåelig. Psykolog Vibeke Møller guider dig til en snak om testamente.
Men det er vigtigt at skrive testamente, for det er en stor hjælp for de efterladte i en tid, hvor sorgen fylder alt. Dog vil jeg sige, at du som udgangspunkt bør acceptere, hvis dine pårørende ikke er parate til at tage snakken lige med det samme. For den kræver mental forberedelse. Derfor får du her mine råd til, hvordan du bedst inviterer dine nære til at tale om og skrive testamente.
Der er som regel noget, der sætter gang i tankerne. Sygdom i vennekredsen, et dødsfald længere ude i familien, eller en udsendelse i TV. Vær så vidt mulig ærlig og fortæl, hvorfor du gerne vil skrive testamente. Du kan f.eks. sige:
”Det har sat mange tanker i gang hos mig, at X var så syg. Det kunne lige så godt have været en af os. Jeg har brug for at få lidt mere overblik over vores økonomiske situation, og hvad vores ønsker er om arv og testamente. Tror du vi kan tale om det en dag?”
Det er en god idé at varsle i god tid, at du gerne vil tale om arv og testamente, så din partner også kan gøre sig tanker om emnet. Det kan også være hjælpsomt, hvis du tager føring på det praktiske, så som at foreslå en konkret dato, hvor i kan snakke, og hvad I skal tale om. Du kan f.eks. sige:
”Jeg vil gerne prøve at samle nogle af de tanker og spørgsmål jeg har, og finde en liste over alle de forhold, man skal gennemgå. Hvad siger du til det?”
Når de involverede mødes første gang, så prøv at skabe enighed om, hvad I skal diskutere netop den dag. Det er også godt at blive enige om, at alt ikke nødvendigvis skal falde på plads ved første møde. For der er ting undervejs, som kan overraske og såre. Oplever du selv det, kan du f.eks. sige:
”Jeg forstår ikke rigtig dine tanker om fordeling af arven. Jeg har brug for at tænke over det. Så kan vi tale videre en anden dag.”
Jalousi, misundelse og grådighed er skamfulde følelser for mange – men de kan være svære at kontrollere, når man skriver testamente. Oplever du noget lignende, så prøv at forstå, at det kan være gamle følelser som trænger op i bevidstheden. Løber følelserne løbsk, kan det være en god idé at bearbejde dem lidt først. Gå en tur eller tal med en god ven. Du kan f.eks. sige:
”Jeg kan mærke, at vores snak river op i mange følelser. Jeg har lige brug for at fordøje det hele lidt, så kan vi tale videre en anden dag.”
Det kan være svært at overskue, hvad der er retfærdigt. En tredjepart kan gøre det nemmere at acceptere en fordeling, netop fordi den er juridisk og ikke følelsesmæssigt begrundet. I så fald er det rart at vide, at du som kunde i banken og medlem af LO-forbund kan få op til fem timers juridisk bistand hos TestaViva. Du kan f.eks. sige:
Jeg synes, det er svært at få overblik over, hvad der er retfærdigt - det bliver så følsomt. Jeg tror, det kunne være hjælpsomt for os at få rådgivning udefra, så det måske kan blive mere klart og objektivt?
Det kan være følsomt at spørge sine forældre, om de har lavet testamente. Man kan være bekymret for at såre deres følelser, eller være bange for at man kommer til at virke grisk og begærlig – især hvis I er flere arvinger.