-
Hvem skal tildeles evt. forældremyndighed?
Har du mindre børn, kan det være relevant at oprette et børnetestamente. I et børnetestamente kan du tilkendegive, hvem du anser for bedst egnet til at overtage forældremyndigheden over børnene, hvis I begge to dør, før barnet fylder 18 år.
-
Hvem skal arve smykkesamlingen?
Ønsker du at tildele hele arven eller blot dele af arven til en velgørende organisation? Eller ønsker du at tildele særlige genstande af værdi for dig, f.eks. din smykkesamling, til en bestemt person? Så er det nødvendigt og muligt at sørge for dette via et testamente.
Har du tvangsarvinger, eksempelvis børn, sikrer TestaVivas online system hele tiden, at du ikke foretager dispositioner, der ikke er juridisk mulige.
-
Skal din svigersøn få del i arven efter dig?
Mange ægtefæller og samlevende med børn bestemmer i et testamente, at arven, der tilgår deres børn, gøres til særeje. Dette betyder, at hvis dine børn er gifte, modtager arv efter dig og efterfølgende bliver skilt, vil de ikke skulle dele arven med den ægtefælle, de er blevet skilt fra.
5 gode grunde til at skrive testamente
Kilde: Chefjurist i TestaViva Jeppe Paaske
I dag er gennemsnitsfamilien langt fra kun bygget op af mor, far og børn, og der findes 37 forskellige typer familier i Danmark. Men arvelovens firkantede paragraffer tager ikke hensyn til, hvis du er blevet skilt, lever i et papirløst parforhold eller i en sammenbragt familie. Kast et blik på arvefølgen i din familie og se hvordan du bedre kan sikre dine efterladte med et testamente.
1. Du er gift og har fælles børn
Ifølge arveloven arver du 50 % efter din ægtefælle, og dine børn arver de øvrige 50 %. Samtidig har du som efterladt mulighed for at udskyde fordelingen af arven (”sidde i uskiftet bo”), lige så længe det ønskes. Den løsning er fin for nogle, men er du ung, er det ikke altid den bedste løsning at sætte arven på standby. Du kan nemlig ikke indgå et nyt ægteskab, før arven bliver fordelt. Med et testamente kan I sørge for, at I hver især arver 87,5 % efter hinanden i stedet for 50 %. Og at børnene arver 12,5 %. Det kan måske være med til at sikre, at den efterladte ikke skal flytte fra hus og hjem, hvis det på et senere tidspunkt ønskes at indgå et nyt ægteskab.
2. Du er gift
- og lever med børn fra tidligere forhold
Når du lever i en sammenbragt familie, er det ikke muligt for den efterladte ægtefælle at udskyde fordelingen af arven blandt den afdødes børn fra tidligere forhold, medmindre børnene giver samtykke til dette. Det kan derfor være en fordel at bestemme i et testamente, at den efterladte ægtefælle skal arve mest muligt, dvs. 87,5 % i stedet for de 50 %. Eftersom der er børn fra tidligere forhold, bør I også tage stilling til, hvordan arven skal fordeles mellem børnene. Ellers er der stor risiko for, at arven fordeles skævt mellem børnene, afhængigt af hvem der dør først.
Opret dine juridiske dokumenter nemt
TestaViva er et særligt tilbud til dig, der er kunde i Arbejdernes Landsbank.
3. Du lever i et papirløst forhold
– med eller uden børn
Samlevende arver ifølge loven ikke efter hinanden, også selvom I har boet sammen i flere år og/eller har børn sammen. Dør du eller din partner, vil arven blive fordelt blandt børnene eller alternativt blandt den afdødes forældre (hvis I ikke har børn). En trist konsekvens kan være, at den efterladte partner må gå fra hus og hjem. Bemærk også at børn under 18 år ikke kan eje fast ejendom, så huset skal med stor sandsynlighed sælges, hvis der ikke er skrevet testamente.
Med et testamente kan I sikre, at familieøkonomien kan opretholdes, hvis den ene dør. Og at arven fordeles ensartet blandt børnene – det er ikke mindst væsentligt, hvis I har børn fra tidligere forhold.
4. Du er single
Hvis du har børn, vil arven ifølge arveloven blive fordelt ligeligt mellem dine børn, hvilket også er de flestes ønske. Men et testamente kan alligevel være en god idé, så du sikrer, at arven bliver børnenes særeje. Det betyder, at hvis dine børn er gifte, modtager arv efter dig og efterfølgende bliver skilt, vil de ikke skulle dele arven med den ægtefælle, de er blevet skilt fra.
Hvis du ikke har børn, vil arven gå til dine forældre. Lever dine forældre ikke, vil det være dine søskende og søskendes børn, som arver efter dig. Har du ingen familie, vil arven gå til staten. Hvis du ønsker en anden fordeling, kan du ændre det ved at lave et testamente. Her kan du for eksempel vælge, at arven skal tilfalde en nær ven eller en velgørende organisation.
5. Alle familier
Uanset hvilken type familie man er, så er det både ansvarligt og betænksomt over for de efterladte at skrive sine ønsker ind i et testamente. Typisk bestemmer du arvens fordeling i et testamente, men du kan også bestemme andre vigtige forhold, for eksempel: