Risikomærkning
Finanstilsynet har inddelt alle investeringsprodukter i tre kategorier i forhold til risiko for tab, og i forhold til hvor lette produkterne er at gennemskue. Kategoriseringen er en overordnet kategorisering, som tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys. Husk, at der kan være store forskelle på, hvor risikable produkterne inden for de forskellige kategorier er.
Sådan er produkterne mærket
Finanstilsynets 'Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter' har til hensigt at bidrage til dit overblik over et investeringsprodukts risiko for tab og kompleksitet.
Download en printvenlig version
Vi anbefaler personlig rådgivning
Risikomærkning er en god måde at få overblik over risikoen forbundet med en specifik investering, men den erstatter ikke rådgivning, og vi anbefaler, at du altid får personlig rådgivning, inden du investerer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at risikomærkningen:
- ikke forholder sig til investeringsproduktets muligheder for et positivt afkast.
- alene tager udgangspunkt i muligheden for at tabe det investerede beløb - og altså ikke i sandsynligheden for, at et tab indtræffer.
- ikke tager højde for tidshorisonten for den pågældende investering.
- ikke skaber sammenhæng mellem den investeringsprofil, som er forbundet med en bestemt sammensætning af værdipapirer, og den risikomærkning, som er knyttet til de enkelte investeringsprodukter.
Få rådgivning om investering
Produkter med grøn mærkning
Når du investerer i disse produkter, betragtes risikoen for at tabe hele det investerede beløb som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Desuden er denne type produkter ikke vanskelige at gennemskue.
Eksempler på produkter
- Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR.
- Junior covered bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af RO’er, SDO’er og SDRO’er.
- Obligationer udstedt af Kommune Kredit.
- Obligationer udstedt af multilaterale udviklingsbanker i DKK og EUR, som har nulvægt ved opgørelsen af eksponeringens risiko efter standardmetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, okt. 5.
- Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.
- Skatkammerbeviser.
- Skibskreditobligationer og kasseobligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut.
- Statsgaranterede erhvervsobligationer, garanteret af et euroland med bruttogæld på mindre end 110 procent af landets BNP.
- Statsobligationer udstedt af EU-lande i EUR og DKK med en bruttogæld på mindre end 110 procent af landets BNP.
- Særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter.
- Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske realkreditinstitutter.
Produkter med gul mærkning
Når du investerer i disse produkter, er der risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue.
Eksempler på produkter
- Aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads.
- Andele i kapitalforeninger, som investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
- Andele i kollektive investeringsordninger (herunder Exchange Traded Funds (ETF’er)) der er godkendt efter UCITS direktivet.
- Andele i udenlandske investeringsinstitutter, som investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
- Andelsbeviser.
- Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads.
- Garantbeviser.
- Obligationer udstedt af multilaterale udviklingsbanker i andre valutaer end DKK og EUR, som har nulvægt ved opgørelsen af eksponeringens risiko efter standardmetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, okt. 5.
- Statsgaranterede erhvervsobligationer, garanteret af et Euroland med en bruttogæld på 110 procent og derover af landets BNP.
- Statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR.
- Statsobligationer udstedt i EUR og DKK af EU-lande med en bruttogæld på 110 procent og derover af landets BNP.
- Strukturerede indlån der hverken har en kompleks afkaststruktur eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
- Udenlandske realkreditobligationer.
- Strukturerede indlån der hverken har en kompleks afkaststruktur eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i gul kategori.
- Udenlandske realkreditobligationer.
Produkter med rød mærkning
Når du investerer i disse produkter, er der risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller der er tale om produkttyper, som er vanskelige at gennemskue.
Eksempler på produkter
- Aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF)).
- Aktieswaps og swaps på aktieindeks.
- Andele i alternative investeringsfonde (AIF’er).
- Andele i kapitalforeninger, som ikke investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af § 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
- Andele i udenlandske investeringsinstitutter, som ikke investerer i henhold til investeringsbegrænsningerne i medfør af §§ 157 a og 157 b i lov om finansiel virksomhed.
- Anparter i eksempelvis skibe, ejendomsprojekter mv.
- Certifikater.
- Contingent convertibles (CoCo’s).
- Contract For Difference (CFD’er).
- Credit Default Swap (CDS’er).
- Enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre økonomiske statistikker.
- Erhvervsobligationer, som ikke er handlet på et reguleret marked (herunder handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF)).
- Ethvert andet instrument omfattet af bilag 5, nr. 4)- nr. 11) i lov om finansiel virksomhed.
- Andele i kollektive investeringsordninger (herunder Exchange Traded Funds (ETF’er)), der ikke er godkendt efter UCITS direktivet.
- Exchange Traded Notes.
- Fremtidige renteaftaler (FRA’er).
- Inflationsswaps.
- Strukturerede indlån, der enten har en kompleks afkaststruktur og/eller vanskeligt gennemskuelige omkostninger forbundet med førtidig opsigelse. *)
- Optioner, futures, og terminsforretninger på f. eks. : valuta, aktier, obligationer, andre værdipapirer, afkast, renter, indeks og råvarer.
- Pantebreve.
- Renteswaps.
- Repo’er.
- Råvareswaps.
- Strukturerede obligationer.
- Strukturerede UCITS.
- Swaptioner.
- Tegningsretter på investeringsprodukter i rød kategori.
- Total Return Swaps.
- Valutaswaps (udveksling af betalinger i forskellige valutaer).
- Warrents.
Note:
*) Et struktureret indlån skal anses som havende en kompleks afkaststruktur, hvis det indeholder et eller flere af følgende karakteristika:
- Hvis der er to eller flere variable, som er afgørende for afkastet, eksempelvis to indeks, som skal slå benchmark.
- Hvis der er et komplekst forhold mellem den relevante variabel og afkastet. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis den indeholder en eller flere tærskelværdier, som skal nåes undervejs, eller hvis andelen af afkastet kan ændres under bestemte forhold.
- Hvis den underliggende variabel, som er bestemmende for, om der kan opnås afkast, må forventes at være uvant eller svært gennemskuelig for den gennemsnitlige detailinvestor, som f.eks.et nichemarked, et internt indeks eller benchmark, som ikke er offentligt tilgængeligt, et syntetisk indeks eller et teknisk mål så som prisvolatiliteten på et aktiv.
- Hvis aftalen giver pengeinstituttet ret til ensidigt at opsige indlånsaftalen inden udløbsdatoen.
Udtrædelsesomkostninger forbundet med førtidig opsigelse af et struktureret indlån vil blive betragtet som værende svært gennemskuelige, medmindre et af følgende forhold gør sig gældende:
- Omkostningerne er en på forhånd fastsat sum.
- Omkostningerne er en på forhånd fastsat sum for hver måned, der resterer af indlånsaftalen.
- Omkostningerne er en fastsat procentdel af det indskudte beløb.