14 nye vinduer: ”Vi kan allerede mærke forskel”

14 nye vinduer: ”Vi kan allerede mærke forskel”

Klimalån har været en god forretning for de kunder i Arbejdernes Landsbank, der foreløbig har benyttet sig af det ekstraordinære tilbud, hvor man kan låne op til 50.000 kr. til 0 pct. i rente (ÅOP) til at klimaforbedre boligen, fx med nye vinduer*.

Gamle 80'er vinduer udskiftet i Holbæk

I Holbæk har Kaj Erik Hansen lånt 50.000 kr. til at få installeret 7 nye 3-lags vinduer og en ny terrassedør.

"Vi havde i noget tid overvejet at få udskiftet de gamle 80'er-vinduer, da vi alligevel var i gang med nogle byggeaktiviteter. Jeg håber og forventer, at de nye vinduer kommer til at gøre en forskel for både varmeregningen og indeklimaet," siger Kaj Erik Hansen.

Han opdagede Arbejdernes Landsbanks Klimalån på bankens hjemmeside.

"Jeg synes, det lød interessant, og det var jo nærmest gratis. Så jeg ringede straks til min rådgiver, og han vendte meget hurtigt tilbage med et tilbud. Og nu har jeg også sagt ja til et tilbud fra en tømrer," fortæller Kaj Erik Hansen.

Brug for et lån til energiforbedringer?

Brug for et lån til energiforbedringer?

I Arbejdernes Landsbank har du mulighed for at finansiere energiforbedringer i din bolig med et helt særligt og omkostningsfrit Klimalån.

Se fordelene med Klimalån

Esbjerg: "Kan allerede nu mærke forskel" 

I Esbjerg har politimanden Henrik brugt sit klimalån på en ny dør og 14 nye 3-lags-energivinduer, som erstatning for de gamle utætte termovinduer.

"Vi kan allerede nu mærke forskel. Der er et andet indeklima, og vores radiatorer slukker oftere af sig selv, fordi vinduerne holder bedre på varmen i huset," siger Henrik.

Hans kunderådgiver fortalte ham om klimalånet, da Henrik og hustru var i filialen for at få omlagt lån. De begyndte nemlig at tale om, hvad familien havde af drømme og fremtidsplaner. Og med et Klimalån på 50.000 kr. var der også råd til nye vinduer i hele huset.

FAKTA

Vores kunder bruger oftest klimalånet til:

  • Varmepumpe
  • Døre/vinduer
  • Hulmursisolering

*) Eksempel på et Klimalån

Lånets hovedstol: 50.000 kr.
Samlet kreditbeløb: 50.000 kr.
Omkostninger til etablering af lånet: 0 kr.

Løbetid: 5 år/60 månedlige ydelser.

Pålydende årlig rente: 0,00 %.
Debitorrente: 0,00 %.

Månedlig ydelse: 834 kr. 
Årlige omkostninger i procent (ÅOP): 0,0 %.

Samlet tilbagebetaling: 50.000 kr.
Heraf samlede kreditomkostninger: 0 kr.

Forudsætninger: Annuitetslån med løbetid på op til 5 år.

Rente- og gebyrsatser, som er fastsat pr. 9. september 2019, er variable.