NemID bliver snart til MitID

MitID er i fuld gang med at erstatte NemID. Alle NemID-brugere skal nemlig senest den 31. oktober 2022 være overgået til MitID for fortsat at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger. 

NemID bliver til MitID

Netbetalinger godkendes med MitID fra 31. oktober
Overgangen til MitID betyder, at vi ændrer brugerreglerne for kortbetalinger på nettet. Efter den 31. oktober 2022 skal alle kortbetalinger på nettet godkendes med MitID.

Som kunde i Arbejdernes Landsbank har du allerede nu mulighed for at godkende kortbetalinger på nettet med MitID. Det har vi valgt, så alle kunder får mulighed for at vænne sig til at bruge MitID. I perioden frem mod den 31. oktober vil det stadig være muligt at bruge NemID.

Sådan godkender du netbetalinger – to muligheder:  
Begge muligheder kræver MitID efter den 31. oktober 2022

  • MitID appen:
    Du kan allerede nu godkende kortbetalinger på nettet med din MitID app.
    Det forventes, at de to øvrige iden­ti­fi­ka­tions­mid­ler – MitID kodeviser og MitID kodeoplæser – kan bruges til godkendelse af kortbetalinger på nettet primo 2023.

  • SMS-kode og personligt kodeord:
    Du kan som alternativ til ovenstående vælge at godkende netbetalinger med en SMS-kode og et personligt kodeord. Til denne løsning kan du vælge mellem at bruge MitID appen, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

    • Hvis du allerede har løsningen:
      Har du allerede en SMS-kode og et personligt kodeord, kan du bruge dem, som du plejer.

    • Hvis du ikke allerede har løsningen:
      Hvis du ikke allerede har en SMS-kode og et personligt kodeord til godkendelse af netbetalinger, kan du få det ved at oprette et personligt kodeord til dit kort her: eu/3ds.


Læs mere om sikker onlinehandel her.

 

Relaterede artikler