Billigere at hæve euro på rejsen

Hvis du skal ud at rejse i Europa her til efteråret, kan du glæde dig over, at det er blevet billigere at hæve kontanter i pengeautomaterne, hvis du befinder dig i et af de 19 lande, der bruger euro som valuta.

Billigere at hæve euro på rejsen

15 kroner
Tidligere var mini­mums­ge­by­ret på 30 kr. pr. hævning, men det er nu halveret til kun 15 kr. i gebyr pr. hævning, hvis du bruger dit almindelige Visa/dankort eller Mastercard debit.

Prisændringen skyldes fælles EU-regler (og priser) for at hæve kontanter i et euro-land. Prisændringen trådte i kraft allerede i april 2020, men er gået manges næse forbi, da rejselysten som bekendt har været noget afdæmpet under corona.

NB: Bruger du et kreditkort som Mastercard Credit er gebyret stadig på 2 pct. af det hævede beløb, dog altid minimum 50 kr. pr. hævning.

Op til 10.000 kr. pr. hævning
Med et Mastercard debitkan du hæve op til ca. 1.300 euro om dagen, svarende til ca. 10.000 danske kroner. Med et Visa/dankort kan du hæve ca. 260 euro om dagen, svarende til ca. 2.000 danske kroner.

Disse lande er ikke euro-lande
I lande som Sverige, Norge, Island, Storbritannien, Schweiz, Polen, Tjekkiet er mini­mums­ge­by­ret fortsat 30 kr. pr. hævning, da landene ikke benytter euro som valuta.

Det koster også fortsat minimum 30 kr. i at hæve i resten af verden.

Relaterede artikler