Overvejer du at indbetale ekstra til din pension?

Mange danskere venter til sidst på året med at indsætte (ekstra) penge på pensionskontoen. Er du en af dem, så hold øje med disse vigtige datoer – hvis du vil opnå fradrag for dine indbetalinger i 2022.

Overvejer du at indbetale ekstra til din pension?

Der kan være mange gode grunde til at vente til slutningen af året, før du overfører de sidste penge til din pen­sions­op­spa­ring. Måske har du skiftet job og fået ændret din løn i løbet af året. Eller måske er du selvstændig med skiftende indtægter. Det kan også, du bare endnu ikke har fået gjort op med dig selv. hvor meget du kan undvære til din pension.

Når du indbetaler et større beløb på din pension, øger du samtidig dit fradrag. Det kan betyde, at du måske kan undgå at betale topskat. Det afhænger naturligvis af din indkomst. Grænsen, for hvornår du skal betale topskat i 2022, er en samlet indtægt på ca. 600.000 kr. før ar­bejds­mar­keds­bi­drag.

Vær opmærksom på, at det kun er ind­be­ta­lin­ger­ne på din ratepension eller livrente, som du kan trække fra i skat. Du får ikke et skattefradrag for ind­be­ta­lin­ger­ne til en al­ders­op­spa­ring. Der kan dog være mange andre gode grunde til at have en al­ders­op­spa­ring.

Få gode råd om din pension

Deadline for dine pen­sions­ind­be­ta­lin­ger i 2022

Hvis du beslutter dig for at sætte ekstra penge ind på din pen­sions­op­spa­ring i år, skal du - for at opnå fradrag for din pen­sions­ind­be­ta­ling i 2022 - have indbetalt senest:

Via netbank

Torsdag 29. december 2022 kl. 21.00
for overførsler til pensionskonti i andre banker

Fredag 30. december 2022 kl. 21.00
for overførsler til pensionskonti i Arbejdernes Landsbank

I filialen

Fredag 30. december 2022 inden kl. 16.00
- men meget gerne før!

Så meget kan du indbetale i 2022

  • Ratepension privat 59.200 kr.
  • Ratepension arbejdsgiver 64.347 kr.
  • Al­ders­op­spa­ring 
    Over 5 år til fol­ke­pen­sions­al­der: 5.500 kr.
    5 år/under 5 år til fol­ke­pen­sions­al­der: 54.200 kr. 
  • Livrente privat 54.500 kr. (ingen begrænsning i indbetaling men særlige fradragsregler)
  • Livrente arbejdsgiver: Fuldt fradrag for indbetaling

Be­løbs­græn­ser­ne gælder årets samlede indskud. Vil du gerne sætte ekstra ind på en privat ordning hos os, skal du huske at tage højde for, hvad der er indbetalt på din pen­sions­ord­ning via dit arbejde.

Er du i tvivl om, hvad der er det rigtige for dig, så tag fat i os.

Al­ders­op­spa­ring – nye muligheder fra 2023

Du kan fra 2023 indbetale mere på din al­ders­op­spa­ring. 

Alle kan i år indbetale kr. 5.500, og er der mindre end 5 år, til du når fol­ke­pen­sions­al­de­ren, er beløbet 54.200. I 2023 forhøjes beløbene til 8.800 kr. og 56.900 kr., og du kan også indbetale det høje beløb 2 år tidligere, nemlig 7 år før du når fol­ke­pen­sions­al­de­ren. De særlige regler for indbetaling af det høje beløb gælder fortsat.

Hvis du er begyndt at få eller har fået udbetalt pension fra andre pen­sions­ord­nin­ger efter 1. april 2018, så kan du kun indbetale det lave beløb. Kontakt os og få oplyst de særlige regler.

Relaterede artikler