Historie - en bank bli´r til ...

Bankens historie er skrevet i forbindelse med bankens 75-års jubilæum 3. juni 1994. Artiklen er skrevet af Claus Hagen Petersen

København den 3. juni 1919. Den unge nyudnævnte bankdirektør Frederik Kier ser på sit ur. Han står i de nyindrettede banklokaler på 1. sal i Fre­de­riks­berg­ga­de 16. Kaster han et blik ind gennem glasdøren, kan han se Arbejderkuls kontorer og måske også Arbejderkuls leder Karl Kiefer.

Det var mere end nogen anden Kiefers skyld, at bankdirektør Kier havde opsagt sin stilling som bankier for at lede dette nye ban­k­eks­pe­ri­ment. Bag Kier står et par medarbejdere - de er ni i alt - klar bag skranken. Resten sidder på høje pulte, klar til at føre de første transaktioner ind i de store protokoller med blæk. Ar­bejds­ru­ti­ner­ne er omhyggelige - og de udleverede æsker med penne skal helst holde et år.

Thorvald Stauning, So­ci­al­de­mo­kra­tiets leder og formand for bankens re­præ­sen­tant­skab, indfinder sig. Ned ad trappen står kunderne i kø for at komme til. Rådhusuret slår 10 slag. Bankdirektør Frederik Kier åbner dørene. Arbejdernes Landsbank har startet sin virksomhed.

En turbulent tid

Det var med nød og næppe lykkedes at holde Danmark uden for 1. verdenskrig, men ikke af dens føl­ge­virk­nin­ger. En stor del af befolkningen levede under vilkår, der i betænkelig grad nærmede sig sultegrænsen. Krigen medførte vareknaphed, og prisernes himmelflugt (inflation) kendte tilsyneladende ingen grænser. Man snakkede om "dyrtid". Helt galt blev det, da England i 1917 indledte en handelsblokade for at hindre, at Danmark blev Tysklands "spisekammer" under krigen.

Mens en stor del af befolkningen levede i social nød, oplevede andre gyldne tider. Der kunne tjenes formuer ved at sælge mad til tyskerne. Begrebet "gullaschbaron" opstod parallelt med, at store spe­ku­la­tions­ge­vin­ster blev skovlet ind på Børsen. Klas­se­for­skel­le­ne blev mere og mere udtalte. I krigsårenes økonomiske turbulens opstod i tilgift en politisk ustabilitet på både venstre og højre fløj. Den russiske revolution gav også ekko i Danmark. De (forholdsvis få) revolutionære elementer skilte sig ud fra So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og dannede diverse kommunistiske fraktioner. Og på den na­tio­na­li­sti­ske højrefløj gryede tanken om at få hele Slesvig indlemmet i Danmark - på trods af resultatet af fol­ke­af­stem­nin­gen i landsdelen i 1920. Midt i al denne virak krævede en voldsom in­flu­en­za­epi­de­mi (den spanske syge) i hundredvis af dødsofre.

Arbejderkul

Det var barske år. Men københavnerne havde trods alt kunnet holde den værste kulde fra døren. Det skyldtes Arbejdernes Brænd­sels­for­ret­ning - også kaldet Arbejderkul - der spillede en afgørende rolle ved oprettelsen af Arbejdernes Landsbank.

Før 1. verdenskrig kom 98% af Danmarks kulforsyning fra England. Med den engelske blokade forsvandt disse leverancer, og det udgjorde en massiv trussel ikke blot for menigmand, men også for dansk industri.

Storkapitalen var i overvejende grad en­gelsk­o­ri­en­te­ret, mens det danske So­ci­al­de­mo­kra­ti havde stærke kontakter til sit tyske søsterparti. Det blev landets redning under 1. verdenskrig. Tysk kul formidlet af den kooperative brænd­sels­for­ret­ning Arbejderkul holdt hjulene i gang i industrien og bragte varme i de danske hjem. Og det skyldtes især indsatsen fra en mystisk personlighed i datidens europæiske ar­bej­der­be­væ­gel­se: Dr. Alexander Israel Lasarevitj Helpland - alias "Parvus".

Parvus - en rejsende i revolutioner

Parvus var født i Rusland og var særdeles aktiv i den socialistiske opposition mod zarstyret omkring år­hund­re­de­skif­tet. Han blev fængslet efter den mislykkede revolution i 1905, men flygtede til Tyrkiet, hvor han tjente sin første af mange formuer. En højst sammensat natur: Intellektuel, socialist - men også storkapitalist og levemand.

I 1915 slog Parvus sig ned på Vodroffsvej på Frederiksberg. Det neutrale København var på den tid et center for spionage, freds­i­ni­ti­a­ti­ver og muligheder for at score fede profitter ved børs­spe­ku­la­tion og handel. Og i dette miljø havde Parvus det som en fisk i vandet.

Parvus kendte de fleste socialistiske spidser i Europa. Han var personlig ven med Lenin og Trotsky og mødtes jævnligt med Stauning. Det var denne Parvus, der for Arbejderkul formidlede kontakten til de tyske kul­le­ve­ran­dø­rer. Selv tjente han styrtende med penge, som han dog i betydeligt omfang kanaliserede videre til sine russiske so­ci­a­list­ven­ner.

De tyske kulskibe lagde til ved Enghave Brygge (i Sydhavnen), og under energisk ledelse af direktør Karl Kiefer nåede de eftertragtede kul ud til industri og kakkelovne. Arbejderkul udviklede sig til en sand guldgrube - et kooperativt foretagende med enorm succes. Men før vi ser nærmere på den kooperative tanke, skal vi lige have rundet mysteriet Parvus af. Han medvirkede i 1917 til at bringe Lenin i den berømte forseglede togvogn fra landflygtighed i Schweiz tilbage til Rusland. Men han ragede siden uklar med Lenin og endte sine dage som en ensom mand i en luksusvilla i Berlin.

Den kooperative idé

Helt tilbage i 1799 eks­pe­ri­men­te­re­de englænderen Robert Owen med kooperative ideer på sin bomuldsfabrik i Rochdale i Skotland. Ideen var, at en gruppe mennesker i fællesskab løser en økonomisk opgave. Man kan skelne mellem pro­duk­tions­koo­pe­ra­tio­ner og for­brugs­koo­pe­ra­tio­ner, hvor sidstnævnte kendes fra den danske brugs­for­e­nings­be­væ­gel­se.

Det var oplagt for den danske ar­bej­der­be­væ­gel­se at oprette kooperative virksomheder, og omkring år­hund­re­de­skif­tet opstod en lang række bygge- og an­lægs­virk­som­he­der baseret på denne idé. Men det er nok virksomheder som mælkeriet Enigheden, Arbejdernes Fællesbageri, bryggeriet Stjernen og Arbejdernes Brænd­sels­for­ret­ning, der hører til de mest kendte kooperative virksomheder.

En bank og dens idé

So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, fag­for­e­nin­ger­ne og de kooperative virksomheder var efterhånden kommet i besiddelse af store likvide midler. Størstedelen var "øremærkede" til brug for faglige kampe. Men det havde længe været en torn i øjet på bevægelsens topfolk, at disse midler var placeret i private banker, der dermed havde detaljeret indsigt i ar­bej­der­be­væ­gel­sens økonomiske situation.

Ideen om at oprette en arbejderbank havde længe været diskuteret. Stauning var en stærk fortaler for projektet, men fagbevægelsens egne folk var temmelig skeptiske. De frygtede, at en arbejderbank ikke ville have likvide midler nok i en kon­flikt­si­tu­a­tion - og så var der naturligvis spørgsmålet om startkapitalen! Og her kom suc­ces­for­ret­nin­gen Arbejderkul stærkt ind i billedet.

På de forberedende møder om arbejderbanken blev man enige om, at en startkapital på 2 millioner kroner var nødvendig. Og bankudvalget kunne på sit afsluttende møde den 26. april 1919 konstatere, at 62 fagforbund og kooperative virksomheder havde givet tilsagn om aktietegning for i alt 1.724.000 kr. Heraf havde Arbejderkul alene tegnet sig for den ene million. Og det var også Arbejderkul, der ved at runde op med yderligere 276.000 kr. gjorde bankens start mulig.

Banken blev formelt drevet som et aktieselskab. Men aktierne kunne ikke børsnoteres og måtte kun ejes af institutioner med tilknytning til ar­bej­der­be­væ­gel­sen, ikke af privatpersoner. Banken var altså formelt et aktieselskab, men reelt en pro­duk­tions­koo­pe­ra­tion for ar­bej­der­be­væ­gel­sens mange forgreninger i relation til den finansielle sektor. Og for lønmodtagerne var banken reelt en for­brugs­koo­pe­ra­tion. På den måde fik bevægelsens mange medlemmer et kærkomment alternativ til datidens svøbe: Pantelåneren.

Arbejdernes Landsbank åbnede i de­pres­sion­s­ti­der. Bankkrak var ikke ualmindelige i de tidlige 20'ere, og samfundet blev rystet i sin grundvold, da Danmarks største bank Land­mands­ban­ken stod foran lukning i 1923. Kun et politisk indgreb reddede banken, der under og efter 1. verdenskrig havde finansieret spe­ku­la­tions­præ­ge­de forretninger i stor stil.

Det var også ved at gå galt for Arbejdernes Landsbank. Paradoksalt nok på grund af Arbejderkul, der løb ind i store økonomiske vanskeligheder i starten af 20'erne på grund af kraftige prisfald på kul og fejlslagne investeringer. Fra at være bankens fødselshjælper blev Arbejderkul en møllesten om halsen på Arbejdernes Landsbank. Så trådte Arbejdernes Fæl­lesor­ga­ni­sa­tion til. Med et ekstra bidrag på to øre om ugen pr. medlem klarede banken skærene. De københavnske arbejdere havde reddet deres egen bank.

Panoptikon

Pa­nop­ti­kon­byg­nin­gen

Det vakte mindre opsigt, da Diskonto- og Re­vi­sions­ban­ken, der var nabo til Arbejdernes Landsbank i Fre­de­riks­berg­ga­de, måtte dreje nøglen om. Arbejdernes Landsbank havde imidlertid et stort tilgodehavende i Diskonto- og Re­vi­sions­ban­ken, nemlig 1,8 mio. kr. Et anseeligt beløb dengang.

Nu trådte en mand ved navn Sophus Madsen ind på scenen. Han ejede huset på hjørnet af Bern­stor­f­fsga­de og Vesterbrogade, kendt som "Pa­nop­ti­kon­byg­nin­gen". Det særprægede navn har sin egen historie, idet den tidligere Tivoli-direktør Bernhard Olsen havde skabt en udstilling med voksdukker og tableauer fra dan­marks­hi­sto­ri­en. "Panoptikon" er det græske ord for kabinet, og det gav således navn til bygningen. I løbet af 20'erne blev udstillingen dog udkonkurreret af de nye biografteatre. Ejeren Sophus Madsen ønskede at afhænde bygningen, og da han skyldte Diskonto- og Re­vi­sions­ban­ken et anseeligt beløb, gik Arbejdernes Landsbanks direktør Kier i aktion.

Det pant, som Diskonto- og Re­vi­sions­ban­ken havde i Pa­nop­ti­kon­byg­nin­gen, blev "ombyttet" til et tilgodehavende for Arbejdernes Landsbank. Med andre ord: Arbejdernes Landsbank overtog bygningen, og da banken alligevel var vokset ud af lokalerne på Fre­de­riks­berg­ga­de, flyttede den i 1927 ind på 1. sal i den gamle ud­stil­lings­byg­ning.

I de næste 23 år var Pa­nop­ti­kon­byg­nin­gen en ramme om bankens stabile vækst. Men natten mellem den 4. og 5. januar 1950 skabte en julestjerne totalt kaos. Julestjernen hang i vinduet hos en privat lejer, og el-pæren antændte dekorationen, der således blev årsag til, at hele bygningen brændte. Under ledelse af arkitekt Mogens Jacobsen blev bygningen på Vesterbrogade genopført. Den er stadig hovedsædet for Arbejdernes Landsbank, og omtales den dag i dag som 'Pa­nop­ti­kon­byg­nin­gen'.

75 år i perspektiv

Som pro­duk­tions­koo­pe­ra­tiv bestod Arbejdernes Landsbank sin prøve i de turbulente 20'ere. Der var likvide midler nok til rådighed under de store arbejdskampe, selv om det var med nød og næppe. Banken bestod altså sin "svendeprøve", og det betød, at midlerne fra ar­bej­der­be­væ­gel­sens mange organisationer i stigende grad blev placeret i banken.

Efterhånden bestod Arbejdernes Landsbank også prøven som for­brugs­koo­pe­ra­tion. Den første filial blev åbnet i 1921 på Nørrebro, Brønshøj kom til i 1922, og den første provinsfilial åbnede i Århus i 1936. Et populært tilbud i 30'erne var kautionslån på 600 kr. De var særligt eftertragtede i tiden op til jul, hvor låntageren med to kautionister - gerne ar­bejds­kam­me­ra­ter - fik mulighed for større for­brugs­anskaf­fel­ser. Dog kun mod forevisning af skattebillet uden ud­pant­nings­på­teg­nel­ser. Udlånet skulle jo sikres!

Det var imidlertid først i løbet af 60'erne, at Arbejdernes Landsbank rigtigt kunne leve op til den sidste del af sit navn. Den private bankkunde kom mere i fokus, og filialer skød derfor op over det ganske land. I samme periode var banken i høj grad med til at realisere menigmands drøm om en bedre bolig. Arbejdernes Landsbank finansierede en stor del af det almennyttige boligbyggeri og ydede tusindvis af private byggelån til mindre parcelhuse. I takt med tiden har banken udviklet sit oprindelige idégrundlag. Udover de faglige organisationer, kooperative virksomheder mv. benyttes banken i stigende grad af private virksomheder og især af lønmodtagere. I 2023 er mere end 350.000 lønmodtagere således kunder i Arbejdernes Landsbank.

...Det er en tilfreds direktør Kier, der den 3. juni 1919 lukker døren efter den første dags arbejde. Omsætningen har været på 250.000 kr. Fundamentet er lagt, og som direktør i ikke mindre end 40 år var Frederik Kier med til at føre Arbejdernes Landsbank frem til dens position i dag. En storbank for den enkelte lønmodtager.

Historien fortsætter: Moderne bank og danskernes foretrukne

Banken i front på den teknologiske udvikling

I slutningen af 70’erne holdt de elektroniske kun­de­be­tje­nings­sy­ste­mer deres indtog med de første on-line-terminaler. Derefter kom dankortet og hævekortene, der afløste de gamle bankbøger. Fra 1991 var alle filialer udstyret med interne pengeautomater, og i 1993 begyndte installationen af de udendørs automater.

I begyndelsen af 1990’erne fik kunderne den første mulighed for at ordne deres bank­for­ret­nin­ger hjemmefra via telefonen. AL-TelefonService blev hurtigt en populær måde at taste sig ind til sine konti. Og i 1995 var banken blandet de første til at lancere AL-HomeBanking som et nyt selv­be­tje­nings­til­bud til de kunder, der havde adgang til hjemme-pc med modem, og det fik ligeledes meget hurtigt en betydelig udbredelse.

Banken på internettet og mobilen

I 1999 blev systemet udbygget med AL-NetBank, så kunderne via internettet kunne se deres konti og overføre penge, uanset hvor i verden de befandt sig.

Næste skridt i den teknologiske udvikling var online-vær­di­pa­pir­han­del og SMS-service. I 2011 kom AL-MobilBank til smartphones, og i 2012 kom der også en app til tablets. Disse bliver løbende udviklet og forbedret, og fra 2016 har det også været muligt at ansøge om lån via Mobilbanken. Vores kunder kan i øvrigt også benytte gratis trådløst internet i vores filialer.

Filialnettet

Den teknologiske udvikling har fjernet mange af de traditionelle bankrutiner, og det har givet bankens medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om deres hovedopgave - nemlig personlig rådgivning og service til et stigende antal kunder.

Siden 2008 har opkøb og etableringen af nye filialer taget fart, mens andre banker i samme periode havde travlt med at lukke deres filialer. I 2023 råder banken over 61 filialer fordelt over hele Danmark.

Kundetilgang og nye boligkoncepter

Arbejdernes Landsbank oplever i disse år en konstant kundetilgang og har i 2023 rundet 350.000 privatkunder og 12.000 erhvervskunder. Både nye og gamle kunder anbefaler banken til deres netværk, så endnu flere kunder fatter interesse for os og vores unikke tilbud – særligt bo­lig­kon­cep­ter­ne tiltrækker nye kunder:

Med AL BoligKlar kan man i akutte tilfælde ringe og booke et boligmøde med 1 times varsel – og allerede dagen efter få svar på, om man kan gøre boligdrømmen til virkelighed. 
Med AL ProvinsKlar tilbyder vi et ansvarligt lån til boliger i provinsen, hvor det pga. lave huspriser og omsættelighed ikke altid er muligt at opnå traditionel re­al­kre­dit­fi­nan­si­e­ring.
Med AL BoligBonus får man udbetalt en bonus på 5% af sin samlede bi­drags­be­ta­ling på sit Totalkreditlån om året. Det betyder, at vi tilbyder et af markedets stærkeste løsninger indenfor bo­lig­fi­nan­si­e­ring.

For at kunne tilbyde kunderne realkredit oprettede man i samarbejde med en række andre pen­ge­in­sti­tut­ter Totalkredit omkring 1990.

Dat­ter­sel­ska­ber: Vestjysk Bank og AL Finans

Ligesom vi er på forkant med den teknologiske udvikling, søger vi også sam­ar­bejds­part­ne­re, der kan være med til at give bedre tilbud til vores kunder og at forøge bankens indtjening.

Det betød bl.a., at banken i 1986 købte finansierings- og fa­ctor­ings­sel­ska­bet, ALFINA, der i dag hedder AL Finans og tilbyder leasing af biler og maskiner samt factoring. 

I 2021 opnåede vi gennem opkøb ak­tie­ma­jo­ri­te­ten (på 73 pct.) i Vestjysk Bank, som nu indgår i koncernen som et datterselskab, men fortsat drives under eget navn . Vestjysk Bank er særligt stærk på er­hvervs­om­rå­det i Jylland.

Vores aktiemajoritet i Vestjysk Bank resulterede samtidig i, at Finanstilsynet udpegede banken som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) med virkning fra 21. juni 2021.

Synlige sponsorater

Vi har også fået en lang række sam­ar­bejds­part­ne­re i kulturens verden, bl.a. som sponsor for flere superligahold og tidligere sponsor for DBU's herre- og kvin­delands­hold i fodbold og DHF's damelandshold i håndbold. Vi har også tidligere støttet bl.a. Fredericia Teater og Roskilde Festival.

Danskernes foretrukne bank 

Arbejdernes Landsbank har de seneste mange år haft den højeste kun­de­til­freds­hed i sektoren. Vi er i starten af 2023 kåret til danskernes foretrukne bank for 14. år i træk i branchens største kun­de­un­der­sø­gel­se, der hvert år foretages af Voxmeter.

Vi har også vundet loy­a­li­tets­må­lin­gen ”Loyalty Award” 10 år i træk. Denne måling foretages af rå­d­giv­nings­virk­som­he­den Loyalty Group blandt private bankkunder, der vurderer deres bank på områder som information, kundeservice, pris og rådgivning.

Arbejdernes Landsbank 2023

Banken er Danmarks 6. største pengeinstitut med en koncern egenkapital på 12,3 mia. kr. Vi er fortsat et aktieselskab med fagbevægelsen som hovedaktionær og ca. 22.000 private aktionærer. Banken har godt 1.100 specialiserede medarbejdere, der står til rådighed med rådgivning om bl.a. pension, boligøkonomi, investering og finansiering.

Arbejdernes Landsbanks kundegrundlag er og vil fortsat være privatkunder, mindre og mellemstore er­hvervsvirk­som­he­der og foreninger. Vi er bl.a. specialister i andelsboliger med et team af spe­ci­a­lud­dan­ne­de an­dels­bo­li­g­rå­d­gi­ve­re, med indgående kendskab til an­dels­bo­lig­for­e­nin­ger­ne i Danmark, herunder også deres økonomi.

Rådgivning i kundernes interesse

Lige siden åbningen af banken har der været lagt vægt på, at vores forretninger skal udspringe af de behov, som kunderne har. Det betyder, at vi koncentrerer os om at lave forretninger, som sikrer gode, trygge rammer for kunderne i både gode og mindre gode tider.

Bankens mål er derfor fortsat at være et ansvarligt, seriøst og kon­kur­ren­ce­dyg­tigt pengeinstitut, hvor kunden er i fokus, og som tilbyder produkter af høj kvalitet til attraktive priser.

Se også