Turbulent 2020 giver ekstra anledning til at kaste et blik på forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen er klar fra 17. november.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Sådan rammer Coronakrisen privatøkonomien

Skat­testy­rel­sen åbner traditionen tro for næste års forskuds­op­gø­rel­se i november. Det sker helt præcist i dag den 17. november, hvor det bliver muligt at se og rette i sin forskuds­op­gø­rel­se for 2021 på skat.dk, og med Coronakrisens indtog giver det en ekstra anledning til at rette øjnene mod, hvad der står trykt i ens forskuds­op­gø­rel­se.

Det har været et turbulent år på mange fronter som følge af Coronakrisen. Ledigheden eksploderede da krisen brød ud og nåede sit foreløbige toppunkt i sommer, hvor ledigheden var steget med mere end 50.000 personer. Siden er der faldet mere ro over ledigheden, som dog stadig er højere end før vi gik ind i krisen, og det understreger, at mange har oplevet ændringer i deres indtægt i løbet af året. Coronakrisen har også medført øget brug af hjemmearbejde, hvilket kan betyde at visse pendler færre dage om ugen, som indvirker på be­for­drings­fradra­get.

Retter vi blikket mod boligmarkedet, så tegner 2020 sig for ca. 88.000 bolighandler allerede, hvilket er rekord på trods af, at vi mangler to måned af året. I tillæg har 2020 tilmed budt på flere mindre kon­ver­te­rings­bøl­ger, hvor boligejerne har opnået markante ren­te­be­spa­rel­ser. Både boligkøbere- og sælgere, og dem som har nedkonverteret, bør derfor også kaste et blik på forskuds­op­gø­rel­sen og rentefradraget.

Forskuds­op­gø­rel­sen er en oversigt over, hvad Skat­testy­rel­sen forventer, man skal betale i skat i 2021. Man skal selv sørge for, at forskuds­op­gø­rel­sen stemmer, så det er en god idé at tjekke, at tallene i forskuds­op­gø­rel­sen passer, da de i udgangspunktet bygger på oplysninger fra forskuds­op­gø­rel­sen fra 2019.

Læs den fulde analyse her.

Relaterede artikler