Vintersmitte og restriktioner bider på europæisk økonomi

Friske tal viser, at vinterens øgede smitte og tilhørende forhøjede re­strik­tions­ni­veau fortsat bider på den europæiske økonomi, og bidet tager til i januar. Det vidner dagens PMI-tal i hvert fald om, som er et udtryk for er­hverv­stil­li­den ved ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation.

Det samlede PMI-indeks for eurozonen lander i januar på 47,5, mens det var på 49,1 i december. Det er således tredje måned i streg, at indekset lander under 50, efter den lå på plussiden i de foregående fire måneders genopretning. PMI er skruet sådan sammen, at en værdi under 50 er et udtryk for økonomisk tilbagegang i forhold til måneden før, mens en værdi over 50 betyder fremgang i forhold til måneden før. Det er dog alene en indikator på den økonomiske aktivitet, og de store udsving under coronakrisen samt de aktuelle værdier tæt på 50-grænsen besværliggør entydige konklusioner ud fra indekset. Samtidig er der massiv forskel på, hvilke dele af økonomien, som vi ser på, både hvad angår lande og brancher. Sammenlignet med i begyndelsen af coronakrisen er det nuværende slag imidlertid fortsat i den svage ende. I april dykkede PMI til 13,6.

Det er et bredt og efterhånden kendt fænomen, at vinterens smitte og tilhørende restriktioner bider på økonomien. Vi ser det herhjemme, og dagens tal vidner om selvsamme tendenser andre steder i Europa. Men der er altså tale om væsentlige mindre bider sammenlignet med de store lunser, som der blev kappet af økonomien i krisens begyndelse. Selvom vi da hellere havde set fortsat genopretning frem for stilstand og tilbagegang, så står vi et mere robust sted i dag med en relativt set mildere slag. Så jeg forbliver fortrøst­nings­fuld på økonomiens vegne trods dagens tal, hvor vi finder optimisme både her og nu samt i udsigterne for fremtiden, hvor vac­ci­neud­rul­nin­gen bidrager til, at coronaen langsomt løsner grebet om økonomiens potentiale.

Billedet her og nu er det, at Industrien byder på en værdi på 54,7 i januar, som vidner om ganske stærke takter fra den front. Det er til stor forskel fra service, som kommer ud med en værdi på 45,0 i januar. Vi ser tydeligvis en delt økonomi, hvor industrien parerer de nye dyk fra coronakrisen, mens servicedelen for alvor står for skud. Der er intet positivt i, at servicedelen lider, men det er bestemt positivt, at industrien ikke bliver trukket med ned, som altså bidrager til at holde store dele af økonomien oven vande. Under det første slag iu krisens begyndelsen hamrede begge i tandem nedad, og det er til forskel fra det nye slag.

Et andet lille lyspunkt er vores naboer mod syd, Tyskland, hvor det samlede PMI ender en anelse bedre end ventet på 50,8 mod ventet 50,0. Den samlede tyske tillid har ikke været under 50 siden juni, hvilket er stærkt for den tyske økonomi og også godt for de danske eks­port­ud­sig­ter. Også for Tyskland er der imidlertid tale om en meget forskellig udvikling mellem industri og service. Det er således helt og alene industrien, som trækker økonomien fremad, mens ser­vi­ce­sek­to­ren lider.

Med danske briller er et nyt økonomisk tilbageslag til europæisk økonomi brandærgerlig, men vi kan varme os ved, at det foreløbig ikke ser ud til at blive så voldsomt som først frygtet. Mere end 50% af den danske eksport går til EU, som beskæftiger mere end 450.000 danske jobs. Vi havde bestemt gerne været et nyt økonomisk tilbageslag i eurozonen foruden, men vi skal i det stille også tillade os at glæde os over de lyspunkter, som vi finder i tallene, navnlig en stærk industri og fortsat fremgang i Tyskland. Det kan lette lidt af spændingen fra den hovedpine, som vi forventer eksporten vil give til dansk økonomi i den kommende tid.