Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Under 1 mio. nye arbejdsløse i USA - første gang siden coronakrisens start

Under 1 mio. nye arbejdsløse i USA - første gang siden coronakrisens start

13. august 2020
Gå til nyhedsoversigt

Nye tal viser, at 963.000 amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse i sidste uge, mens der var ventet 1,1 mio. Sidste uge bød således på det laveste antal ledighedstilmeldinger på en uge siden midten af marts, hvor coronakrisen for alvor begyndte at buldre løs og for en periode nåede op i nærheden af 7 mio. personer om ugen. Selvom sidste uge bød på det laveste antal i de seneste 21 uger, så er det dog fortsat i den høje ende. Til sammenligning rundede de værste uger under finanskrisen aldrig 700.000.

Dagens positive overraskelse er, hvor vi for første gang siden marts ser mindre end 1 mio. amerikanere melde sig ledige. Men tager vi de lidt større perspektivbriller på, så er det stadig næsten ubegribeligt, at vi for 21. uge i træk er vidne til, at næsten 1 mio. amerikanere melder sig ledige. I alt har der nu været 56 mio. ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse gennem systemet, som svarer til rundt regnet hver tredje i den amerikanske arbejdsstyrke.

Vi skal i regnestykket med de mange ledighedstilmeldinger gennem de seneste mange måneder huske på, at trafikken også går den anden vej, da mange samtidig kommer i arbejde. De seneste tre måneder har vi set en stigning i beskæftigelsen på den gode side af 9 mio. og en dertilhørende nedgang i arbejdsløsheden. Og det altså til trods for de stadig mange nye ledighedstilmeldinger. Vi er dog endnu langt fra beskæftigelsesniveauet inden krisen, hvor der siden krisens begyndelse stadig er forsvundet 13 mio. jobs i USA.

Også i antallet af personer, der melder sig som fortsatte ledige, dvs. gentagne ledighedstilmeldinger, er der positive tegn at spore, som på en uge falder med omkring 600.000 til nu 15,5 mio. Da antallet toppede under coronakrisen, var det tæt på 25 mio. Tallene over fortsatte ledighedstilmeldinger dækker over forrige uge, mens nye ledighedstilmeldinger dækker sidste uge.

Arbejdsløshedsprocenten i USA holder fortsat fast i niveauet omkring de 10%, selvom pilen har peget ned den seneste tid. I juli landede arbejdsløsheden på 10,2%, efter den toppede i april på næsten 15%. Den høje arbejdsløshed er alarmerende for den amerikanske økonomi, hvis den kommer til at være på det niveau over en lang periode. Det vil sætte mere dybdegående spor på privatforbruget og i økonomien med en markant stigende risiko for, at krisen bider sig fast og bliver langvarig. Privatforbruget står for næsten 70% af den amerikanske økonomi, og stod for størstedelen af tilbagegangen i amerikansk økonomi i 2. kvartal. Kun ganske få gange i historien har arbejdsløsheden været i nærheden af 10%, og før krisen talte vi altså om den laveste arbejdsløshed i USA i 50 år.

Den øgede smittespredning i USA, som prægede store dele af juni og juli, ser ud til være aftaget, hvor store stater som Texas og Florida ser ud til at bevæge sig i den rigtige retning igen, mens Californien fortsat halter lidt. Ikke desto mindre har den øgede smitte skubbet genåbningsprocessen et skridt tilbage med yderligere skade for økonomien. Det bliver bestemt også et opmærksomhedspunkt den kommende tid. På den politiske front går det trægt med forhandlingerne om en ny hjælpepakke. I weekenden kastede Donald Trump sig ind i kampen som redningsmanden med blandt andet ekstra understøttelse til arbejdsløse, men det ser tilsyneladende ud til at bære på ligeså mange juridiske problemstillinger, som det bærer på løsninger. Alt i alt står man altså fortsat i en politisk situation om en ny hjælpepakke, som på ingen måde er løst.

Udviklingen i USA har en væsentlig og mere direkte betydning for dansk økonomi end tidligere. De senere år er dansk eksport til USA steget kraftigt, hvor USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA. Vi skal dog huske på, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor massiv uro, men omvendt heller ikke afskærmet for, hvad der foregår ovre på den anden side af Atlanten. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at eksporten bliver en risikofaktor for dansk økonomi i et coronaperspektiv.