Verdenshandlen er pyntet med corona-fjer

Vi står midt i en ver­den­s­oms­pæn­den­de økonomisk krise, der på flere områder adskiller sig fra, hvad vi har set før, fordi den udspringer af en sundhedskrise.

Forbruget er blevet sat til vægs mange steder. Det store fald i forbruget skyldes ikke kun manglende forbrugslyst men også manglende for­brugs­mu­lig­he­der. Når økonomien lukker ned, kan vi ikke bruge penge på serviceydelser, som vi plejer.

Når vi ikke kan gå på restaurant, har mange haft mulighed for enten at lægge flere penge til side eller sende flere penge ud i detailhandlen. Vi har flere steder set, at vareforbruget er steget på bekostning af ser­vi­ce­for­bru­get, og detailsalget har sat flere rekorder herhjemme. Det er en nærliggende tanke, at når vi alle har været mere hjemme, er det særligt ting til hjemmet, der har været prioriteret.

Et af de mange karakteristika for denne krise har også været de meget store udsving i næsten samtlige nøgletal. Ser vi specifikt mod verdenshandlen, så vi i starten af krisen et historisk dyk. Efterfølgende har verdenshandlen gjort et imponerede comeback. En del af denne stigning kan skyldes, at vi som forbrugere har været ekstra sultne på varer.

Ser vi mod et af de store va­re­pro­du­ce­ren­de lande, Kina, er eksporten i øjeblikket drevet af varegrupper som elektronik, møbler samt diverse andre forarbejdede varer. Varegrupperne er ganske vist så bredt defineret, at sidstnævnte blandt andet indeholder dele til kampvogne. Alligevel giver det en indikation på, at verdenshandlen i øjeblikket pyntes af en ekstraordinær efterspørgsel efter varer.

Når verdenshandlen i øjeblikket holdes oppe af vores vareforbrug, er der en mulighed for, at verdenshandlen står overfor ringere tider – medmindre det afbødes med en efterspørgsel efter andre varegrupper, som f.eks. biler, tøj osv. På et tidspunkt har vi fået ekviperet alle husets rum med fjernsyn, spilkonsoller og tablets og dermed fået behovet for ekstra ting til hjemmet dækket. Så skulle vi se et fald i varehandlen, vil det ikke nødvendigvis være udtryk for et bredere ef­ter­spørgsels­fald.

Mit bud er, at en del penge ender på kontoen, indtil det igen er muligt at bruge dem på serviceydelser som re­stau­rant­be­søg og ferier.

Det er derfor min forventning, at forbrugerne efter genåbningen vil prioritere ser­vi­ce­for­bru­get, der i lang tid har været underdrejet som følge af smittefrygt og restriktioner. Det er bestemt glædeligt for ser­vi­ce­sek­to­ren, som i den grad har behov for medvind! Det betyder også, at vi endnu engang på kort tid vil se et skift i præferencer hos forbrugerne.

Så det er bestemt ikke utænkeligt, at verdenshandlen langtfra vil opleve samme fremgang, når vi forhåbentlig igen ser verdens økonomier åbne op igen. Så trods en bugnende varehandel vokser træerne næppe ind i himlen.

Klummen er bragt på Finans.dk 1. marts 2021