
AL MarkedsNyt - Uge 41
-
Inflations- og beskæftigelsestallene trækker i hver sin retning, når det drejer sig om den amerikanske centralbanks beslutning vedrørende en potentiel stramning af pengepolitikken.
-
Herhjemme er inflation ugens helt store historie. De danske forbrugerpriser steg i september med største fart siden 2012. Prisstigningerne er særligt drevet af priser på varer, herunder i særdeleshed brændstof, strøm og gas.
-
Boligpriserne fortsætter op - men i nedsat tempo i september. Den lavere hastighed er positivt for boligmarkedet, som simpelthen har spænet for hurtigt med stribevis af handels- og prisrekorder under store dele af coronakrisen. Risikoen er, at boligmarkedet kommer i ubalance, som i sidste ende ikke alene vil være en risiko for boligmarkedet og boligejerne, men også med negativ afsmitning på resten af økonomien.