FED skruer ned for obligationsopkøb
FED letter nu foden fra speederen og ruller gradvist den lempelige pengepolitik tilbage.
Den amerikanske centralbank, FED, fastholder som ventet den rekordlave rente på 0%-0,25%. Som noget nyt derimod fremlægger de en plan ud for neddrosling i opkøbene (tapering), som aktuelt lyder på 120 mia. dollars om måneden. Neddroslingen begynder allerede i november og bliver i første ombæring skruet ned med 15 mia. dollars og fra og med december skrues yderligere ned med 15 mia. dollars, så det i december samlet lyder 90 mia. dollars om måneden. Herefter lægger FED op til at reducere med yderligere 15 mia. om måneden, men åbner en stor dør for, at reduktionen kan justeres løbende.
FED letter nu foden fra speederen og ruller gradvist den lempelige pengepolitik tilbage, som ellers har ligget som et solidt tæppe under den økonomiske genopretning under og efter coronakrisen. I første ombæring skruer centralbanken ned for opkøbene, hvilket sker helt naturligt i takt med, at inflationen er banket i vejret, og beskæftigelsen er steget uafbrudt gennem 2021. Med den nuværende reduktionshastighed vil opkøbene være udfaset til sommer.
Den amerikanske centralbank kan dog ikke markere missionen som udført endnu. Godt nok er inflationen braget op i USA og befinder sig aktuelt på det højeste i 30 år, men FED holder fast i, at den højere inflation i høj grad afspejler forbigående faktorer, samt en del er knyttet til genåbningen og flaskehalse. Beskæftigelsen er samtidig steget i samtlige ni måneder af 2021, men er sammenlignet før coronakrisen fortsat knap 5 mio. lavere. Derfor vil man gå langsomt til værks i tilbagerulningen af den lempelige pengepolitik. Den første renteforhøjelse ligger som minimum først et godt stykke inde 2022.
Med den her handling sparker man i bund og grund liv i hvert eneste rentemøde i 2022. Tilbagerulningen er nu i gang, og hastigheden vil blive nøje overvåget og om muligt justeret fra rentemøde til rentemøde. Gennem første halvår bliver omdrejningspunktet farten i neddrosling af opkøbene, og derefter træder renteforhøjelserne så ind på scenen. Selvom vi forventer, at FED vil gå varsomt til værks, så vil der komme betragtelige ændringer i pengepolitikken over det næste år. Kunsten bliver at undgå at overraske markederne og skabe så meget gennemsigtighed og forudsigelighed som overhovedet muligt.
Med det seneste fællessignal om renteforhøjelser fra FED, det såkaldte Dot-Plot, er døren åbnet for den første renteforhøjelse i 2022. Ved samme medianforventning i begyndelsen af i år, så medlemmerne den første renteforhøjelse efter 2023. Markederne har imidlertid indpriset en mere aggressiv stramning fra FED, og ser to renteforhøjelser i løbet af 2022.
Renterne er generelt steget på det seneste. Det sker som følge af fremgangen i økonomien, den mærkbart højere inflation og så de højere forventninger til, at den amerikanske centralbank gradvist ruller pengepolitikken baglæns igen. De højere amerikanske renter smitter også af på de danske, som ligeledes er steget. Ser vi på de danske statsrenter, så befinder de sig nær sit højeste siden 2019. Også de danske boligrenter er steget. Kaster vi et blik på de fastforrentede lån, som er det altdominerende lån hos boligejerne i dag, så stiger ligger renten i dag tæt på 2%, mens den ved årsskiftet var i omegnen af 0,5%.