Ingen ændring hos FED - holder som ventet fast i 0-rente

Den amerikanske centralbank, FED, har netop afsluttet deres 2-dages rentemøde, som denne gang var rykket en dag som følge af præ­si­dentval­get. Rentemødet førte helt som ventet til en uændret pengepolitik. Renten fastholdes i intervallet 0%-0,25%, opkøbene kører uberørt videre i samme tempo, og selv i pres­se­med­del­el­sen havde centralbanken blot skiftet sølle 10 ord ud.

FED overlader al dramatikken til den politiske scene, hvor det alt­over­skyg­gen­de samtaleemne på den anden side af Atlanten er præ­si­dentval­get. Centralbanken lægger ikke engang bare en lille op­mærk­som­hed­spil­le ind, men leverer i bund og grund en ren kopi af det, som de leverede i september. Men de har så sandelig leveret i 2020 som helhed. I marts skød de blandt andet kampen i gang med at fyre kanonerne af med ren­te­ned­sæt­tel­ser, så vi nu taler 0%-rentepolitik samt øgede opkøb. Det har i høj grad bidraget til den mere positive mar­keds­stem­ning, som har præget store dele af året til trods for coornakrise.

I september ændrede FED samtidig strategien for in­f­la­tions­må­let. Således ønsker man, at inflationen i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man tillader inflationen at gå over 2% for en periode og lade in­f­la­tions­for­vent­nin­ger­ne fæstne sig omkring 2%. Det betyder, at de vil være mere tolerante overfor høj inflation og mere bundne til fuld beskæftigelse, før man begynder at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Herudover viste dot-diagrammet, at centralbankens medlemmer forventede at holde 0% i rente som minimum frem til 2024.

Amerikansk økonomi snegler sig i øjeblikket frem. Ar­bejds­løs­he­den ventes at falde i morgendagens jobrapport med marginale 0,2%point fra 7,9% til 7,7%. Med andre ord er ar­bejds­løs­he­den fortsat tårnhøj, og man er langt fra målet om fuld beskæftigelse. Det betyder, at en reel stramning af pen­gepo­li­tik­ken fra FED først ligger et langt stykke ude i fremtiden.

Det næste vigtige træk for økonomien er, at fi­nans­po­li­tik­ken kommer ud af starthullerne, hvor for­hand­lin­ger­ne om en ny hjælpepakke er sat i bero i forbindelse med præsidentvalg og valget i Kongressen. Med den nuværende politiske uro omkring præ­si­dent­po­sten samt udsigten til en fortsat splittet Kongres mellem demokraterne og republikanerne, så er forhåbningerne om en nødvendig og stor hjælpepakke til økonomien kun blevet svagere. Det betyder så omvendt også, at centralbankens nuværende kurs kun synes mere fæstnet til økonomien, og FED kommer til at være en markant medspiller på markederne. Forværres de økonomiske udsigter, så vil vi se en amerikansk centralbank, der ikke vil være nærige med at stimulere yderligere. De har vist stor handlekraft under coronakrisen, og det vil fortsætte efter behov.

Økonomien og pen­gepo­li­tik­ken bør med rette drage en vis bevågenhed med danske briller. Rent sam­han­dels­mæs­sigt er USA på grænsen til at være Danmarks største eksportmarked, hvor især transport og medicin står for en tor del af eksporten. Ser vi på renterne, så har USA og den amerikanske centralbank også musklerne til indirekte at påvirke særligt de lange renter gennem de forbundne kar, som der er på de finansielle markeder. Derfor smitter en lempelig centralbank på den anden side af Atlanten og af på de danske renter som et nedadgående pres.