FED holder fast i 0-rente
Og skyder hvid pil efter renteforhøjelse før 2024.
Den amerikanske centralbank, FED, har netop afsluttet rentemødet, hvor den ledende rente blev fastholdt på 0%-0,25%. Samtidig fortsætter man ufortrødent opkøbende med mindst samme hastighed som den nuværende. I dag har centralbanken også opdateret dot-diagram med de enkelte medlemmernes forudsigelser for renten, og her ventes det, at renten forbliver på nuværende lave renteniveau omkring 0% indtil udgangen af 2023. Før i dag havde man alene indikeret forventning om 0-rente indtil udgangen af 2022.
Centralbanken skyder en kommende renteforhøjelse ekstremt langt ud i horisonten. Faktisk skyder de den så langt ud i horisonten, at de forventer en renteforhøjelse først kommer på tale, når man samtidig begynder at rette opmærksomheden på det næste præsidentvalg om 4 år. Det sætter det altså lidt i perspektiv. De lange udsigter til en renteforhøjelse fra centralbanken skal også ses i lyset af den ændrede strategi om en større tolerance for højere inflation. Noget som virkelig tager kegler i ændringerne i centralbankens udmelding fra rentebeslutningen sammenlignet med det foregående rentemøde i juli.
I august kommunikerede FED-formand Jerome Powell ændring i strategien for inflationsmålet ved at ændre til, at inflationen i gennemsnit skal være på 2%. Og netop dette er det helt store omdrejningspunkt i ændringerne i FEDs offentliggørelse fra rentemødet, hvor man er skarpere i horisonten for pengepolitikken og inflationsmålet på de 2%. Således ønsker man, at inflationen i gennemsnit skal være 2% på lang sigt. Det betyder på kort sigt, at man vil tillade inflationen at gå over 2% for en periode og lade inflationsforventningerne fæstne sig omkring 2%. Det betyder alt andet lige, at de vil være mere tolerante overfor høj inflation og mere bundne til fuld beskæftigelse, før man begynder at stramme pengepolitikken.
Den amerikanske centralbank skød for alvor ballet i gang i kampen mod Corona i begyndelsen af marts, hvor man sænkede renten med 0,50%point, som var første renteændring udenfor et ordinært rentemøde siden finanskrisen. Siden fulgte yderligere en rentesænkning, som var dobbelt så stor, udmelding om ubegrænsede opkøb, et øget omfang af værdipapirer, samt likviditets- og kreditfacilitering. Det har altsammen bidraget til mere ro på markederne og forudsætningerne for genopretningen.
Den amerikanske økonomi er enormt hårdt ramt af coronakrisen. Og selvom arbejdsløsheden er faldet til 8,4% efter at have været helt oppe og runde 14,7%, så er den fortsat tårnhøj og dybt alarmerende for genopretningen i den amerikanske økonomi. Det går den rigtige vej for økonomien, men der er fortsat behov for at sætte tungt ind for at reducere arbejdsløsheden yderligere for, at krisen ikke bider sig fast og bliver langvarig. Vi er også derfor af den overbevisning, at man bør gå lempeligt til værks i den økonomiske kamp mod corona.
Samspillet mellem pengepolitikken fra centralbanken og finanspolitikken fra politisk hånd er en tilbagevendende problemstilling, og i dag bliver formentlig ingen undtagelse, hvor vi må forvente, at Jerome Powell vil adressere det på det efterfølgende pressemøde. Og det er så sandelig også en væsentlig problemstilling, da centralbanken skyder med tungt krudt i forbindelse med coronakrisen og genopretningen, mens man fra politisk side dårligt nok snøvler sig fremad i forhandlingerne om at lande en ny hjælpepakke. Det er i samme forbindelse også værd at nævne, at det her var centralbankens sidste rentemøde på denne side af præsidentvalget.
Med danske øjne har udviklingen i den amerikanske økonomi fået større direkte interesse de senere år, hvor USA tenderer til at være vores største samhandelspartner. En formildende omstændighed er dog, at det især er eksport af medicin, som er steget, hvilken er mindre følsom for uro. Samtidig har den amerikanske økonomi og centralbank, også et massivt potentiale for de finansielle markeder, herunder også de lange danske boligrenter gennem de forbundne markedskar.