Færre arbejdsløshedstilmeldinger i USA

Arbejdsløshedstilmeldingerne har stabiliseret sig.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Køen af ledige blev lidt kortere i juni - giver dog kun falsk håb om vending

Nye tal fra USA viser, at 712.000 amerikanere ansøgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge. Det er lavere end de ventede 775.000 og samtidig et fald i forhold til sidste uge, som bød på 787.000. I begyndelsen antallet lød på næsten 7 mio. tilmeldinger om ugen. Tillægger vi også den særligt etablerede understøttelse i forbindelse med coronakrisen, er der tale om et lille fald.

Ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger­ne i USA har stabiliseret sig, og ser vi bort fra det fortsat høje niveau af tilmeldinger, så er det positivt, at det igen daler lidt, efter det i de seneste uger er gået i den forkerte retning. Vi har de seneste uger netop sagt, at der er grund til at mane til besindighed trods den lille pil op, da vi ikke ser det som en vending eller tegn på ny kraftig stigning i ledigheden. De aktuelle tilmeldinger er ikke til­nær­mel­ses­vist i nærheden af forårets knap 7 mio. om ugen, så lad os lige slå koldt vand i blodet.

Sta­bi­li­se­rin­gen på et højt niveau er nærmere et udtryk for en abrupt opbremsning i genopretningen som følge af nyeste smittebølge, og der skal noget nyt til at få sparket genopretningen i gang igen. En mulighed er at få bugt med coronasmitten, men det har tilsyneladende lange udsigter. Noget andet er, at man fra politisk side får lagt det partipolitiske på hylden og vedtaget en fælles hjælpepakke. Man er de seneste dage kommet nærmere hinanden, men lige ved og næsten er altså ikke nok. Og sker det ikke, så stiger min bekymring også for den amerikanske økonomi og arbejdsløshed.

I dag er også offentliggjort antallet af gentagne ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger, det vil sige fortsatte ledige. Dagens tal lyder på 5,5 mio. personer mod 6,1 mio. ugen før. Tilføjer vi imidlertid den særlige pan­de­mi­un­der­støt­tel­se i ar­bejds­løs­heds­tal­le­ne, så er der dog i højere grad tale om en udfladning. De gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker forrige uge, mens de nye ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger er til og med sidste uge.

I morgen eftermiddag kommer be­skæf­ti­gel­ses­rap­por­ten fra USA, hvor vi får et indblik i jobskabelsen i november. Meget peger på en syvende måned i træk med be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang, men det bliver formentlig også den laveste af slagsen. Morgendagens tal forventes at lyde på knap 500.000 nye jobs. Det er en jobskabelse, som på ingen måde får bugt med det store be­skæf­ti­gel­ses­tab, som der har været under coronakrisen. Sammenlignet med inden krisen, så er beskæftigelsen fortsat mere end 9 mio. under sammenlignet med før krisen. I morgen lander også ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten, som forventes at falde marginalt til 6,8% i november fra 6,9% i oktober.

I begyndelsen af krisen toppede ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten på 14,7%, men til trods for faldet, er ar­bejds­løs­he­den fortsat meget høj. Med tanke på, at pri­vat­for­bru­get står for knap 70% af den amerikanske økonomi, så kan og vil en arbejdsløshed i den stør­rel­ses­or­den trække dybe spor i økonomien. Får man ikke bugt med den, kan det blive kilden til, at krisen bliver af mere langvarig karakter.

Relaterede artikler