Arbejdsløsheden buldrer videre i USA

Nye tal fra USA viser, at næsten 3,2 mio. amerikanere i sidste uges søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
2800 flere ledige onsdag

Nye tal fra USA viser, at næsten 3,2 mio. amerikanere i sidste uges søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se. Det er an anelse højere end forventet, og dagens tal bringer det samlede antal, som har søgt om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i USA op på mere end mere end 33 mio. i løbet af de seneste syv uger. For en måneds tid siden lød de ugentlige le­dig­heds­til­mel­din­ger dog på næsten 7 mio., så selvom utrolig mange amerikanere fortsat melder sig ledige, så er der tale om mere end en halvering om ugen.

At mere end 3 mio. amerikanere søger om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se på en uge havde jeg i min vildeste fantasi ikke troet på for blot et par måneder siden. Men det er nu engang virkeligheden, og det er helt igennem voldsomme tal. Vi skal dog engang imellem også huske at se det positive i ellers dystre tal, og vi er vidne til, at le­dig­heds­stig­nin­gen er bremset op over de seneste uger. Det er noget vi i en meget trist tid skal tillade os selv at glæde os en anelse over.

For at sætte det i perspektiv, så får de seneste ugers voldsomme antal af ansøgende amerikanere til le­dig­heds­un­der­støt­tel­se den finansielle krise til at blegne. Under finanskrisen kravlede tallet kun kortvarigt over 0,6 mio. om ugen. Det sætter et meget præcist billede på, hvor hårdt, kraftigt og ikke mindst hurtigt Coronavirussen rammer. Krisen sætter sig bredt i økonomien, hvor for­bru­ger­til­li­den oplever det kraftigste dyk siden 1973. Og den fortsat stigende ledighed kan give grobund for yderligere fald i for­bru­ger­til­li­den, som risikerer at sætte sig i pri­vat­for­bru­get, hvilket står for næsten 70% af amerikansk økonomi. Det er en risiko, man ikke må negligere, og som kan være kilden til en recession, som bider sig fast og bliver langvarig. Det tror vi dog for nu ikke bliver tilfældet.

Eksplosionen af personer, som har søgt om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se, kommer til at sætte sit tydelige præg på morgendagens jobrapport fra USA. Her er det forventet, at tallene vil vise et be­skæf­ti­gel­ses­fald på den gode side af 20 mio. og en ar­bejds­løs­heds­pro­cent, som vil kommer til at springe fra 4,4% til noget, der kan ligne 16%. Det vil i så fald være den højeste arbejdsløshed i USA i statistikkens 70-årige historie. Sidste gang den toppede var under den finansielle krise, hvor den lige akkurat kom op på 10%.

Udviklingen i USA er med danske øjne også særligt interessante i kraft af, at det er Danmarks næststørste eksportmarked. Udsigterne for eksporten ser imidlertid ikke for gode ud, og vi forventer at se drøje hug til eksporten over de kommende måneder. Omkring 70.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA, hvor eksporten nærmest er eksploderet. Over det seneste år har vi eksporteret for næsten 40% mere, end vi gjorde året før. Positivt er det, at særligt medicin trækker op, som er mindre følsomt for udsving, men ikke desto mindre må forvente at se et markant tilbageslag alligevel.

Relaterede artikler