Amerikansk økonomi bragede ned i 2. kvartal - og ledigheden peger igen op
Økonomien skrumpede med -9,5% i 2. kvartal.
Netop offentliggjorte tal fra Bureau of Economic Analysis viser et annualiseret fald på -32,9% i den amerikanske økonomi i 2. kvartal. Inden man dog helt taber håret over, at en tredjedel af USA's økonomi ser ud til at være forsvundet i sidste kvartal, så skal jeg være den første til at mane til en lille smule ro over, at det er den ikke. Talproblematikken ligger i, at man i USA omregner den kvartalsvise vækst til en annualiseret vækst. Regner vi på samme måde tilbage, så er der altså tale om, at økonomien mere reelt skrumpede med -9,5% i 2. kvartal. Det er dog ikke desto mindre også et massivt fald i økonomien, der bestemt godt kan give anledning til, at et par hår alligevel ryger af hovedet.
Det her tal kommer til at gå over i historiebøgerne. Det viser med al tydelighed, hvordan coronakrisen har fejet benene væk under den amerikanske økonomi på næsten ingen tid. Jeg må sige, at det er så forfærdelige tal, at man end ikke ville undgå at se dem, selvom man lukkede øjnene.
En væsentlig motor i den amerikanske økonomi er privatforbruget, som udgør næsten 70% af økonomien, og dagens tal vidner om, at privatforbruget er sendt til tælling. Således faldt privatforbruget med 34,6% (ann.) i 2. kvartal og udgør intet mindre end 25%point af det samlede BNP-fald på de knap 33% (ann.). Arbejdsløsheden er i USA steget til mere end 11% ifølge den seneste opgørelse. For blot et halvt års tid siden talte vi om den laveste arbejdsløshed i USA i 50 år. Et afgørende element for amerikansk økonomi bliver derfor også, i hvor lang tid den alarmerende høje arbejdsløshed kommer til at vare ved. Økonomien er skrøbelig, og den skeler til fornyet smittespredning og pletvise nedlukninger. Jeg ser dog fortsat lysere tider forude med lavere arbejdsløshed, større privatforbrug og positiv vækst i BNP allerede senere i år, men det er på ingen måde noget, som står mejslet i sten.
Efter at være kommet fornuftigt i gang igen ovenpå det det store økonomiske hug med ny beskæftigelsesfremgang og en forbedring i tillidsindikatorerne, så er der kommet en hel del mere bekymring over den seneste tid. Genopretningen ser ud til at være sat på pause i takt med fornyet smittespredning og stedvise nedlukninger, og samtidig melder mange amerikanere sig fortsat ledige (se nedenfor). I øjeblikket forhandles der på livet løs om den næste hjælpepakke fra politisk side, mens centralbanken i går stadfæstede budskabet om at være en solid støtte i en svær økonomisk tid.
1,4 mio. nye arbejdsløse i USA i sidste uge
På samme tidspunkt som offentliggørelsen af BNP-tallene har Department of Labor også sendt nye tal på gaden over antallet af ledighedstilmeldinger. De nye tal viser, at 1.434.000 amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse i sidste uge. Således fortsætter det høje antal af ledighedstilmeldinger, som har ligget i millionklassen siden slutningen af marts. I en lang periode har vi ellers kunne se sprækker af lys trænge igennem det økonomiske mørke, da det ugentlige antal ledighedstilmeldinger bremsede op. Men det ser altså ud til, at den glæde er forstummet en hel del over de seneste uger, og ledigheden peger nu igen op.
Det ugentlige antal nåede i marts op på næsten 7 mio. personer, men er sidenhen faldet. Det ugentlige fald er imidlertid bremset op og ligget tæt på 1,4 mio. om ugen siden midten af juni, som viser, at coronakrisen fortsat buldrer videre. Til sammenligning nåede de værste uger under finanskrisen kun kortvarigt op over 0,6 mio. Samtidig er også offentliggjort tal for personer, der melder sig som fortsatte ledige, dvs. gentagne ledighedstilmeldinger. Det tal lyder på 17 mio. amerikanere, som er en stigning på omkring 800.000 i forhold til ugen før. Dermed ser vi for første gang i næsten to måneder en ny stigning i ledigheden. I begyndelsen af krisen var den helt og runde i nærheden af 25 mio. Tallene over fortsatte ledighedstilmeldinger dækker over forrige uge, mens nye ledighedstilmeldinger dækker sidste uge.
Tager vi danske briller på, så er vi blot blevet endnu mere direkte afhængige af, hvordan det går på den anden side af Atlanten. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA. En pointe er dog, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor økonomisk uro. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at den samlede eksport allerede har fået nogle mærkbare hug i forbindelse med coronakrisen. Og netop eksporten kan vise sig som en risikofaktor for dansk økonomi, og som kan holde den danske genopretning i kort snor.