751.000 nye arbejdsløse i USA

Nye tal viser, at 751.000 personer meldte sig ledige i USA i sidste uge, hvilket er det laveste i coronakrisen. Ugen før bød på 758.000 personer, mens antallet toppede i begyndelsen af krisen i marts med næsten 7 mio. om ugen. Før coronakrisen ramte lå det normale niveau i omegnen af 200.000.

Alt imens opmærksomheden er fokuseret på det amerikanske valg, så fortsætter bygen af nøgletal i baggrunden med at fortælle os om den amerikanske økonomis velbefindende. Og dagens tal byder faktisk på det laveste antal nye arbejdsløse siden marts, hvilket er værd at notere. Det peger på, at genopretningen i USA fortsat er i gang til trods for et højere smitteniveau og en politisk opmærksomhed på præ­si­dentval­get, som overdøver en manglende hjælpepakke. Men selvom retningen for økonomien er godkendt, så er der ingen tvivl om, at genopretningen snegler sig frem nærmere end buldrer derudaf.

Også nye tilmeldinger til den særligt etablerede understøttelse i forbindelse med coronakrisen har de seneste uger været på et lavere niveau sammenlignet med tidligere i krisen. I dag er samtidig offentliggjort antallet af gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger, som fortsætter med at pege ned. Her lyder tallet på knap 7,3 mio. mod godt 7,8 ugen før. Og selvom man tilføjer tilmeldte til den særlige pan­de­mi­un­der­støt­tel­se, så bryder det ikke med mønsteret om en generelt faldende arbejdsløshed. De gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker forrige uge, mens de nye ar­bejds­løs­heds­til­mel­din­ger er til og med sidste uge.

I morgen eftermiddag kommer be­skæf­ti­gel­ses­rap­por­ten fra USA, hvor vi får et indblik i jobskabelsen i oktober. Meget peger på, at oktober kommer til at stå for den sjette måned i træk med jobskabelse, men at det vil være den svageste jobskabelse i det halve år med genopretning. Morgendagens tal forventes at lyde på knap 600.000 nye jobs, som blot er en dråbe i havet i forhold til den tilbagegang, som starten coronakrisen bød på. I marts og april dykkede beskæftigelsen med mere end 22 mio., hvorefter der er indhentet omkring halvdelen igen. Beskæftigelsen er således fortsat slået ned med mere end 10 mio. sammenlignet med før krisen. I morgen lander også ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten, som forventes at falde til 7,7% i oktober fra 7,9% i september.

Genopretningen har den rigtige retning, men det er et problem, at den aktuelt snegler sig afsted. Selvom ar­bejds­løs­he­den er faldet siden himmelflugten i april, så er den stadig tårnhøj niveau. Får man ikke bugt med den, så fjerner man også en vigtig byggeklods i forbindelse med at få økonomien gennem coronakrisen, som er forbrugerne. Pri­vat­for­bru­get udgør næsten 70% af den amerikanske økonomi. Derfor havde vi også hellere set en hjælpepakke før end senere, men det har man ikke været i stand til at lande.

Udsigterne for en hjælpepakke indenfor den nærmeste fremtid er vi ikke videre optimistiske med det noget rodede præsidentvalg, som vil fylde over de kommende uger, selvom vinden klart blæser Bidens vej. Desuden peger meget på en splittet Kongres, med demokratisk flertal i Re­præ­sen­tan­ter­nes Hus og republikansk i Sentatet. Det er samme situation som i dag og vil på sigt fortsat besværliggøre en ny hjælpepakke og yderligere fi­nans­po­li­ti­ske lempelser. Det vil blive en hovedpine for Bidens politik, hvis det lander, som pilene i øjeblikket vender.

I aften afslutter den amerikanske centralbank rentemøde, som vi forventer bliver uden ændringer. Dramatikken lader FED den politiske scene om. Vi forventer, at renten forbliver i intervallet 0%-0,25%, mens opkøb fastholdes. Fokus vil ligge i italesættelsen af risici, hvor Jerome Powell vil køre det en tak op ovenpå stigningen i smitteomfanget.