1 mio. nye arbejdsløse i USA

Nye tal viser, at 1.006.000 amerikanere i sidste uge søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se. Der var ventet runde 1.000.000 ansøgninger, så på den måde er der tale om en lille negativ overraskelse. Antallet af nye ansøgninger til ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se er klart i den fortsat høje ende, dog uden at måle sig med begyndelsen af coronakrisen, som i en periode var i nærheden af 7 mio. om ugen. Til sammenligning rundede finanskrisen aldrig 700.000.

At der stadig er mere end 1 mio. personer, som melder sig ledige om ugen i USA, er dybt bekymrende. Det er i virkeligheden en alarmerende situation, men alarmen falder dog lidt til ro, når vi også kan se, at der i takt med de mange le­dig­heds­til­mel­din­ger også er mange, som rent faktisk kommer i arbejde. Det holder ar­bejds­løs­he­den i skak for nu. Men vi skal helst se et mærkbart fald i ar­bejds­løs­he­den, før alarmerne stopper.

Ser vi på antallet af personer, som melder sig som fortsat ledige, dvs. gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger, er der også lidt positive tegn at spore. Her falder antallet med yderligere godt 200.000 personer fra knap 14,8 mio. personer til godt 14,5 mio. Antallet toppede under coronakrisen tæt på 25 mio. Dog skal man bemærke, at tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge.

Der er vel at mærke fortsat mange, som melder sig ledige, men trafikken går også den anden vej, da mange personer ligeledes kommer i arbejde. Fra maj til og med juli er der genskabt mere end 9 mio. jobs i amerikansk økonomi. Dog forsvandt der 22 mio. jobs i begyndelsen af krisen, hvorfor man fortsat er i omegnen af 13 mio. jobs bagud før-krise beskæftigelsen, men ikke desto mindre har retningen været den helt rigtige. Samtidig peger flere elementer også i retning af ny be­skæf­ti­gel­ses­stig­ning i august, som offentliggøres næste fredag. Retningen nærer til håbet om et relativt kortvarigt tilbageslag til økonomien, som dog er enormt dybt.

I juli lød ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten på 10,2%, og en markant risiko for den amerikanske økonomi er, at den høje arbejdsløshed bider sig fast. Det vil give dybe skår i pri­vat­for­bru­get, som står for næsten 70% af den amerikanske økonomi. Tidligere på ugen var vi også vidne til en faldende for­bru­ger­til­lid i august, som er et vidne på, at forbrugernes humør har svært ved at svinge sig op igen ovenpå det store fald i begyndelsen af krisen. Det er bekymrende, og den forsatte alarmerende arbejdsløshed giver næring til den bekymring. Hertil spiller ny smit­tespred­ning en nøglerolle, hvor vi i juni og juli har været vidne til ny smitte i flere stater og stedvise nedlukninger. Meget tyder dog på, at man er ved at have kontrol på smit­tespred­nin­gen, som igen er begyndt at tikke ned.

USA har fået en væsentlig og mere direkte betydning for dansk økonomi end tidligere. De senere år eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet over for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.