1,3 mio. nye arbejdsløse i USA i sidste uge

Nye tal viser, at 1.314.000 amerikanere søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge. Selvom det er lidt færre end ventet, så fortsætter det høje antal af le­dig­heds­til­mel­din­ger, som har ligget i millionklassen siden slutningen af marts. Det ugentlige antal er løbende blevet mindre uge for uge, hvor det tilbage i marts nåede op på næsten 7 mio. personer. Det er dog endnu et enormt ugentligt antal, som med al tydelighed viser, at coronakrisen fortsat buldrer videre. Til sammenligning nåede de værste uger under finanskrisen kun kortvarigt op over 0,6 mio.

Det samlede antal le­dig­heds­til­mel­din­ger i USA rammer nu eksakt 50 mio. personer under coronakrisen, nå vi tæller de seneste 16 uger sammen. Det svarer til, at næsten hver tredje amerikaner i arbejdsstyrken nu har været en runde gennem le­dig­heds­sy­ste­met. Et fuldstændig vanvittigt antal. Heldigvis står det ikke helt så slemt til, at hver tredje i dag står uden arbejde, da der i samme periode også har været mange, som er kommet i arbejde. Ikke desto mindre er ar­bejds­løs­he­den steget markant fra 3,5% til senest 11,1%. Får man ikke bugt med den alarmerende høje arbejdsløshed inden for nær fremtid, så er risikoen, at den høje arbejdsløshed bider sig fast og en mere langvarig krise bliver pludselig langt mere realistisk.

I dag er også offentliggjort tal for personer, der melder sig som fortsatte ledige, dvs. gentagne le­dig­heds­til­mel­din­ger. Og antallet af fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger lyder på 18,1 mio. personer, hvilket er et fald på næsten 700.000 i forhold til ugen før. Da antallet toppede under coronakrisen, var det tæt på 25 mio. Det lavere antal bidrager til troen på, at ar­bejds­løs­he­den kan fortsætte ned og peger på, at der også kommer personer i arbejde og derved melder sig ud af ledighedskøen. Tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge.

En langvarig krise er endnu ikke mit hovedscenarie, men risikoen for en langvarig krise er ikke ligefrem blevet mindre den seneste tid, hvor flere stater har rullet dele af den gradvise genåbning tilbage. Det kommer unægtelig til at koste arbejdspladser i de enkelte stater, og spørgsmålet er, om det ventede be­skæf­ti­gel­ses­fald i de pågældende stater vil overdøve fremgangen i de stater, som har fået styr på smitten. Der er ingen tvivl om, at vi går ind i en måned, hvor vi ikke kan tillade os at være overraskede, hvis ledigheden kommer til at stige igen for en periode.

Et afgørende element for amerikansk økonomi bliver, i hvor lang tid den høje arbejdsløshed kommer til at vare ved. Særligt med tanke på, at pri­vat­for­bru­get står for næsten 70% af amerikansk økonomi. Meget står og falder med den gradvise genåbning, og derfor en nye stigninger i smitten og ny delvis nedlukning samt pause på genåbningen dybt bekymrende for økonomien. Jeg forventer fuldt ud, at ar­bejds­løs­he­den er lavere mod efteråret, men det står på ingen måde mejslet i sten.

Tager vi de danske briller på, så er vi blot blevet endnu mere direkte afhængige af, hvordan det går på den anden side af Atlanten. I morges fik vi tal for den danske eksport, som viser, at USA momentvist er vores største eksportmarked. Det var tilfældet i maj, som de seneste tal dækker over. Omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA. En væsentlig pointe er dog, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor økonomisk uro. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at den samlede eksport allerede har fået nogle mærkbare hug i forbindelse med coronakrisen. Og netop eksporten kan vise sig som en risikofaktor for dansk økonomi, som kan holde den danske genopretning i kort snor.