Fortsat genopretning i sigte

Coronakrisen har ramt hele verden, og heller ikke Danmark er gået ram forbi. Dansk økonomi havde heldigvis et solidt udgangspunkt ved krisens start, og det tegner stadigvæk til at blive en kort krise, om end en meget dyb en af slagsen.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP-væksten i 3. kvartal lød på 4,9 procent, hvilket er det højeste, der nogensinde er målt. Det er naturligvis glædeligt med en rekordvækst, men alt andet havde også været katastrofalt, og skal vi være helt ærlige, havde vi forventet en kraftigere vækst i 3. kvartal. Væksten kommer på bagkant af et historisk BNP-fald på 7 procent, og den danske produktion er stadig 4 procent lavere end inden krisen.

Zoomer vi ind på ar­bejds­mar­ke­det faldt beskæftigelsen i de første måneder af krisen med 80.000 personer, men er efterfølgende steget med lidt over 50.000 igen. Ledigheden steg i krisens start med næsten 55.0000, men er siden faldet, og ligger i dag ca. 22.000 højere end inden krisen. Le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne viser desværre, at ar­bejds­mar­ke­det den seneste måned har stået mere eller mindre stille. Heldigvis afslører statistikkerne også, at der er god efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi må dog sande, at vi ser det som mere sandsynligt, at ledigheden vil stige fremfor falde, men der vil være tale om afdæmpede stigninger.

Selvom der har været en voldsom rotation på det danske arbejdsmarked, har store dele af lønmodtagerne ikke mærket krisen direkte endnu. Ser vi på forbrugernes humør, er det ganske vist lavere end inden krisen, men det skyldes særligt en lavere vurdering af den danske økonomi nu og i fremtiden. Vi hæfter os ved, at danskerne fortsat er optimistiske omkring deres egen økonomi, men samtidig tror på stigende ledighed. Forbrugerne forventer derved, at det er naboen og ikke dem selv der mister arbejdet. Havde det omvendte været tilfældet, ville vi være bange for mere til­ba­ge­hol­den­de forbrugere, men det lader bestemt ikke til at være tilfældet.

For at booste forbruget herhjemme har man fra politisk side valgt at udbetale en del af danskernes indefrosne feriepenge. Vi var i den forbindelse ude og spørge danskerne, hvordan de primært forventede at bruge pengene. Her var det mest populære valg at spare pengene op, og ser vi på danskernes bankindlån har det også for første gang nogensinde krydset 1 billion kr. Et flertal af lønmodtagerne forventede dog, at pengene skulle bruges, hvor særligt bo­lig­for­bed­rin­ger og ting til hjemme stod højt på ønskelisten. Ser vi mod detailsalget slog det rekord i oktober med en imponerede vækst på over 8 procent, hvilket vidner om, at danskerne ikke er bange for at bruge penge.

Danskerne har svunget dankortene de seneste måneder, og det har særligt butikkerne haft godt af, mens pengene har haft svært ved at finde vej til ser­vi­ce­bran­chen, som især slås med restriktioner og smittefrygt. Pri­vat­for­bru­get ligger derved stadig under det niveau, vi så inden krisen, men det skyldes i vores optik primært manglende for­brugs­mu­lig­he­der fremfor manglende forbrugslyst. Det skal vi være glade for, da vi forventer, pri­vat­for­bru­get vil være vækstmotoren i den kommende tid, og vil være afgørende for en hurtig genopretning af økonomien.

Vi forventer et nogenlunde uændret in­ve­ste­rings­ni­veau i år og næste år, da mange virksomheder vil udskyde, eller helt droppe, planlagte investeringer i lyset af den massive usikkerhed, som coronakrisen har medført. In­ve­ste­rin­ger­ne vil dog holdes oppe, da mange virksomheder har og skal investere i on­li­ne­løs­nin­ger med videre. Dertil er der tale om en kort krise, hvorfor usikkerheden vil mindskes igennem næste år, og derved understøtte in­ve­ste­rin­ger­ne.

Ser vi mod udlandet, er Danmark mindre ramt end mange andre lande, men det ikke noget, der får os til at juble i særlig lang tid. Det store slag til ver­den­s­ø­ko­no­mi­en betyder, at den danske eksport står over for en svær tid. Vi forventer, at eksporten vil stige, men i et afdæmpet tempo. Samlet set forventer vi dog et negativt bidrag fra nettoeksporten, importen forventes at stige mere end eksporten.

Vi forventer fortsat en kort, men dyb krise. Den, i vores øjne, skuffende vækst i 3. kvartal betyder, at vi nedjusterer vores hidtidige prognose fra -3 procent til -4 procent i år. Vi holder dog fast i et stærkt comeback til væksten næste år, hvor vi forventer en stigning på 3 procent i BNP. Det betyder, at dansk økonomi ved starten af 2022 vil være tilbage på det niveau, vi så inden krisen.

Fuld fart på boligmarkedet

Tager vi et kig på det danske boligmarked, er det gået imponerende stærkt i 2020, og det er en fremgang der komme alle dele af landet til gode. 4 ud af 5 kommuner har oplevet stigende boligpriser i 2020, og næsten alle kommuner har også oplevet en stigende han­del­sak­ti­vi­tet. Boligudbuddet er som følge raslet ned, og boligudbuddet er i dag det laveste i 14 år. Selvom fremgangen på boligmarkedet er bred, er det i og omkring de store byer, at priserne er steget mest, og det skal forklares med, at det er her udbuddet er faldet mest, og også var lavest ved krisens start.

Ser vi fremad, så forventer vi, at de gode takter på boligmarkedet vil fortsætte, men, at tempoet vil falde. Boligpriserne vil stadig stige den kommende tid, da det lave udbud ikke vender lige foreløbigt. Vi forventer, at der fortsat vil blive handlet boliger, men han­del­sak­ti­vi­te­ten vil komme ned i gear, da køberne ikke længere har det samme udvalg.

På trods af højere priser er vi ikke bange for situationen på boligmarkedet, da vi ser boligmarkedet være ganske robust. For det første er kreditvæksten i dag relativt afdæmpet, og danskerne vælger derudover de sikre lån med fast rente. Dertil er boligbyrden, altså hvor stor del af den disponible indkomst der går til bolig, historisk lav grundet de lave renter – boligpriserne er altså ikke ude af trit med den økonomiske virkelighed, som de var op til finanskrisen i 00´erne.

Hele prognosen kan læses her