Bilsalget er gået i dørken

Produktionsudfordringer og leveranceproblemer holder bilsalget tilbage.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Skatterådet sænker populært kørselsfradrag i 2021

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev indregistreret 11.852 nye personbiler i juli, når vi tager højde for sæson. Sammenlignet med samme måned sidste år er bilsalget faldet med 22%. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Bilsalget har i hele 2022 ligget i den ekstremt lave ende. I år er der i alt indregistreret 84.000 nye personbiler. Det er et fald på hele 24% i forhold til sidste år, hvor der blev indregistreret mere end 110.000 nye personbiler i samme periode.

Bilsalget er gået i dørken. Pro­duk­tions­ud­for­drin­ger og le­ve­ran­ce­pro­ble­mer holder bilsalget tilbage, som bedst kan sammenlignes med nedlukningerne under coronakrisen. Udfordrede for­sy­nings­kæ­der er blot blevet forværret efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skaber mangel på vigtige reservedele til produktionen, og det rammer også bilsalget i Danmark.

Vi hæfter os dog positivt ved, at danskerne i mærkbart højere grad går mod elbiler. I de første syv måneder af 2022 stod elbilerne for 17% af bilsalget. I samme periode i 2021 var det 8% og i 2020 var det 4%, som elbilerne stod for. De opladelige biltyper har fået et solidt greb om mange af de bilsøgende danskere. Vi spurgte danskerne før sommeren om, hvad de ville købe, hvis de skulle købe bil i dag. Her ville næsten hver fjerde danske gå efter en elbil. Hertil ville næsten en ud af fem gå efter en plug-in hybridbil. Der er derfor lagt i kakkelovnen og alt mulig grund til at forvente, at fremgangen fortsætter for de opladelige biltyper.

Relaterede artikler