Skip til indhold

Flere jobopslag i august

Sommerferien er slut, og det betyder flere jobopslag på arbejdsmarkedet.

Fem Personer Sidder I Møde Set Igennem Glasvæg

Nye tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 22.018 nye stillinger op i august. Det er 17% flere end i juli. Den stigning er der i og for sig ikke noget odiøst i, da vi typisk ser, at antallet af nye stil­lings­op­slag peger ovenpå sommerferien i juli. Tager vi højde for den sæson, så er der mere tale om en uændret udvikling over de seneste måneder. Statistikken går tilbage til 2004.

Sommerferien er slut, og det betyder flere jobopslag på ar­bejds­mar­ke­det. Det er helt efter bogen og ganske som det plejer at være. I det lidt længere perspektiv ligger antallet af nye stil­lings­op­slag også ganske pænt til, hvilket vidner om fortsat pænt tempo på ar­bejds­mar­ke­det, også selvom der ikke bliver slået lige så mange nye stillinger op som for 2-3 år siden. Der er derfor potentiale til, at be­skæf­ti­gel­ses­frem­gan­gen fortsætter.

Der bliver som oftest slået flere stillinger op i august. I de seneste 10 år er der i gennemsnit blevet slået mere 20% flere stillinger op i august i forhold til juli. Og sammenligner vi de aktuelle stil­lings­op­slag med det historiske, så bliver der fortsat slået lidt flere nye stillinger op i forhold til årene forud for corona, som igangsatte en mere eller mindre us­am­men­lig­ne­lig periode.

De aktuelle stil­lings­op­slag kan godt bringe nye be­skæf­ti­gel­ses­re­kor­der med sig. Der har indfundet sig en lidt større ro på stil­lings­op­sla­ge­ne, som er taget af i styrke, men niveauet er fortsat fornuftigt i en historisk kontekst. Foreløbig er beskæftigelsen steget med 18.000 personer, som betyder, at der er rekordmange lønmodtagere i arbejde i Danmark.

Relaterede artikler