Uændret lønstigning i 1. kvartal

Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en årlig lønfremgang på 2,4% i 1. kvartal.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Rentefald sender antallet af lånetilbud i vejret i ellers normalt stille februar

Nye tal fra Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning viser en årlig lønfremgang på 2,4% i 1. kvartal. Det er eksakt det samme som i 4. kvartal. Dermed fortsætter løn­stig­nings­tak­ten i sporet fra årene inden krisen, hvor den lå på 2,4%-2,5% siden slutningen af 2018.

Tallene er indsamlet i februar, hvor krisens anden nedlukning fortsat var aktiv. Da krisen for alvor gjorde sit indtog sidste år, faldt den årlige løn­stig­nings­takt til 1,8% i 2. kvartal.

På et overordnet plan er lønningerne gået relativt nådigt gennem krisen, men ikke upåvirkede. Lønningerne oplevede alene et kortvarigt knæk i den helt spæde del af coronakrisen og har siden kæmpet sig hurtigt op igen. Coronakrisen er i sit udtryk helt anderledes og ikke skabt af noget, som har været overophedet og gået ud af balance for derefter at skulle bruge år på at genfinde balancen. Og det bærer lønudviklingen tydeligt præg af, hvor vi hurtigt er kommet tilbage til tæt på status quo. Pandemi og nedlukning rammer benhårdt og hurtigt, men vender også hurtigere tilbage til tilstandene før slaget.

For alle tre erhverv er lønningerne tæt på niveauet fra før krisen efter fald i 2. kvartal sidste år. Den største fremgang opleves indenfor byggeriet med en stigningstakt på 3,7% i 1. kvartal mod 3,0% kvartalet før. Den markante stigning skal dog ses i lyset af, at der her er tale om en fremrykning af tidspunktet for regulering af fritvalgs­bi­drag. At det generelt går hurtigere med lønudviklingen indenfor byggeriet kommer ikke som verdens største overraskelse, da travlhed generelt præger branchen. Det er et af de områder, som er gået yderst mildt gennem krisen, og byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen er i dag højere end før. Lidt flere virksomheder melder også om stigende mangel på arbejdskraft, om end det på ingen måde er eksploderet.

Omvendt er lønpresset mindre i ser­vi­ce­sek­to­ren, hvor 1. kvartal bød på et fald til 2,1% mod 2,3% i 4. kvartal. Ser­vi­ce­bran­chen har i særlig grad været hårdt ramt af krisen, som følge af risiko for smitte samt restriktioner, da det er her det mere kon­tak­tin­ten­si­ve jobs ligger. Og netop 1. kvartal har været præget af hård nedlukning, hvilket stækker løn­stig­nin­ger­ne. I industrien faldt løn­stig­nings­tak­ten marginalt til 2,2% i forhold til 2,3% procent i 4. kvartal.

Ar­bejds­mar­ke­det er godt og grundigt i gang med at kæmp sig tilbage fra krisen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der igen er kommet flere i jobs i både februar og marts, hvor beskæftigelsen er steget med godt 7.200. Vi er meget optimistiske på be­skæf­ti­gel­sens vegne og forventer en stigning på 25.000 i den resterende del af 2021. Oven i det viser mere friske ledighedstal fra Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et, at antallet af tilmeldte ledige er faldet med mere end 25.000 siden slutningen af marts. Det vidner om et stærkt til­ba­ge­ven­den­de dansk arbejdsmarked. Dog er beskæftigelsen fortsat 32.000 lavere end før krise.

Relaterede artikler