Forbrugerpriserne stiger med højeste hastighed i 13 år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske for­bru­ger­pri­ser steg 3,4% i november i forhold til samme måned for et år siden. Det er den højeste stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne siden 2008. Stigningen i for­bru­ger­pri­ser­ne har for alvor taget fart gennem efteråret. I oktober var inflationen på 3,0%, og så sent som i august var den under 2%. Vi skal ikke længere tilbage end årsskiftet før den var nede og runde under 0,5%.

En børnefamilie skal i dag bruge 15.500 kr. mere for at købe de samme varer og tjenester i forhold til for et år siden. Det afhænger selvfølgelig af familiens for­brugs­sam­men­sæt­ning, men det er en meget markant stigning i merudgifterne for danskerne. Der er her tale om de kraftigste prisstigninger i 13 år. Merudgifterne kan desuden gå hen og blive endnu højere og en også anderledes. Et bredere omfang af danskernes forbrug kan blive ramt af prisstigninger og dermed også en bredere del af danskerne.

De højere priser for danskerne er primært drevet af prisstigninger på varer, som i november er steget med 4,7% i forhold til samme måned sidste år. Det er særligt elektricitet, brændstof og gas, som driver de højere priser. Også priserne på tjenester stiger, men med en væsentlig langsommere hastighed. Har var priserne i november 2,1% højere i forhold til sidste år.

Vi skal i høj grad kaste blikket udenfor landets grænser for at finde årsagerne til de højere for­bru­ger­pri­ser. Hoppet i inflationen skyldes blandt andet en eksplosion i energipriserne, globale flaskehalse samt et spring i råvarepriser og fragtpriser. Den globale økonomi er presset i for­sy­nings­kæ­der­ne, hvor efterspørgslen er øget markant på vejen ud af coronakrisen med markante vækstrater i økonomierne.

Presset påvirker virk­som­he­der­nes pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, hvor pro­du­cent­pri­sin­dek­set er steget med 22% i forhold til for et år siden. Det, forventer vi, smitter af på de priser, som de danske forbrugere oplever. Omvendt vil en del af priseffekten fra de højere energi- og råvarepriser falde ud til næste år, som vil trække den anden vej. Samlet set forventer vi, at inflationen falder mærkbart tilbage til næste år, men for at stabilisere sig på et højere niveau før coronakrisen.

Vi ser endnu ikke tegn på kraftige stigninger i lønnen, men det kommer til at drage sig stor opmærksomhed i den kommende tid. Det danske arbejdsmarked er aktuelt presset, hvor virksomhederne i tiltagende grad melder om mangel på arbejdskraft. Såfremt det sætter sig i løndannelsen, så kan det også betyde højere for­bru­ger­pri­ser.