Finanslovsforslag: Boligjobordningen mindskes til næste år

I regeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag fremgår det, at regeringen ønsker at droppe den midlertidige forhøjelse af boligjobordningen (håndværkerfradraget) til næste år.

Håndværkerfradraget blev i forbindelse med sidste års finanslov forhøjet således, at servicedelen af fradraget blev forhøjet fra 6.200 kr. til 25.000 kr. pr. person og håndværkerdelen blev forhøjet fra 12.500 kr. til 25.000 kr. pr. person. Derudover blev skatteværdien af fradraget øget fra ca. 25,6% til ca. 35%. Det er disse forhøjelser, som regeringen foreslår at sløjfe fra næste år, så både service- og håndværkerdelen kommer tilbage på det niveau, som var gældende førhen.

Tager vi udgangspunkt i en familie med to voksne, som kan trække præcis 50.000 kr. fra i år i forbindelse med et renoveringsprojekt på håndværkerdelen af fradraget, så får familien ca. 17.500 kr. tilbage i skat. Havde familien fået foretaget renoveringsprojektet sidste år eller må vente til næste år, hvor familien kun kan trække ca. 25.000 kr. fra, så havde familien fået ca. 6.500 kr. tilbage i skat. Det giver en forskel på ca. 11.000 kr. for familien. 

Danskerne kan se frem til et mindre håndværkerfradrag til næste år, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. I kroner og ører betyder det, at det bliver 11.000 kr. dyrere at få gennemført et renoveringsprojekt omfattet af fradraget til næste år for en familie på to voksne. Går man derfor i renoveringstanker, og er berettiget til håndværkerfradraget, kan der være ræson i at få udført projektet i år. Der er dog stor travlhed i byggeriet, så hvorvidt man kan nå det er det store spørgsmålstegn.

Det giver god mening, at håndværkerfradraget er på bordet i forhold til at skrue det ned til det hidtidige niveau. Det går nemlig stærkt i byggeriet, hvor der er udbredt mangel på arbejdskraft. De seneste tal viser, at 43% af virksomhederne i byggeriet melder om mangel på arbejdskraft i juli. Det samme tal hed blot 11% i begyndelsen af coronakrisen, og arbejdskraften kan altså ikke følge med den massive efterspørgsel, som der er efter håndværkere i øjeblikket.

Håndværkerdelen af fradraget gives til såkaldte grønne forbedringer af boligen. Det kan fx være nye vinduer og døre eller installation af varmepumper. Servicedelen af fradraget gives til fx rengøring, fliserens eller pudsning af vinduer. Fælles for dem begge er, at der kun kan opnås fradrag for arbejdslønnen og at det udførte arbejde skal betales elektronisk.