I går bød på fjerdestørste antal ledighedstilmeldinger under coronakrisen - men vent med de store konklusioner

I går meldte 6.001 personer sig ledige.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
1.500 meldte sig ledige 2. juli - det store efterskælv er foreløbig udeblevet

Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et har netop offentliggjort tal for nytilmeldinger til ledighed, og de nyeste tal er ikke rare. I går meldte 6.001 personer sig ledige, hvilket er det fjerdehøjeste antal nytilmeldinger under hele coronakrisen. Vi skal tilbage til 1. juli, siden der var et højere antal personer, som tilmeldte sig ledighed på en enkelt dag.

Ved hvert eneste månedsskifte sidder vi lettere nervøst og følger de her tal, da le­dig­heds­til­mel­din­ger­ne typisk er højere d. 1. som følge af op­si­gel­ses­vars­ler. Og den her gang er ingen undtagelse med det højeste antal tilmeldinger i 2 måneder. Vi skal dog endnu vente en kende med at slå de store konklusioner op om den samlede ledighed. Vi kender først et potentielt højt antal afmeldte ledige med en dags forsinkelse, og flere ting peger på, at der er kommet mere gang i ar­bejds­mar­ke­det igen flere steder. Så det er altså ikke mejslet i sten, at ledighedskøen er blevet meget længere på trods af de mange tilmeldinger i går. Udenom kommer vi imidlertid ikke, at relativt mange i øjeblikket tilmelder sig ledighed. Frygten for et endnu højere tal sad dog nok hos mange, og samtidig skal vi glæde os over et mærkbart ledighedsfald i august.

Med tilmeldingerne i går stiger det samlede antal ledige til 169.731, men i det tal er altså ikke medregnet antallet af afmeldte ledige i går, som kan afbøde tallet en hel del. Glædeligt er det desuden, at ledigheden gennem hele august har peget ned. For en måned siden var ledigheden på den gode side af 180.000 mod nu mindre end 170.000. Ledigheden er dog fortsat mere end 35.000 højere end inden krisen.

Vi forventer, at ledigheden vil pege op over den kommende tid. For det første har vi endnu i vente at se, hvordan afslutningen på løn­kom­pen­sa­tio­nen ender ud i le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne. Vi forventer, at mange er kommet tilbage på arbejde, men vi ser det langt fra som alle. Der kan i vores optik gå en rum tid, før vi for alvor har set det fulde gennemslag. Samtidig ser vi ikke coronakrisen, som færdig med at massere sig bredere ud i økonomien. Det vil over den kommende periode resultere i afskedigelser i de erhverv, som ikke har været de først og hårdest ramte. Fælles er, at vi vil se flere og flere virksomheder trække en streg i sandet og forholde sig til den nye virkelighed, hvor slutresultatet visse steder bliver at afskedige medarbejdere.

Coronakrisen er langtfra afblæst, men skærer vi alligevel igennem det dystre billede, så fastholder vi den forsigtige optimisme med forventningen om fornyet fremgang senere i år. Den kommende tid er og bliver skrøbelig for økonomien, men vi er fortrøst­nings­ful­de og tror og håber på en kort recession.

Ny aftale vil kun delvist forhindre ny le­dig­heds­stig­ning

Natten til mandag landede man en ny trepartsaftale med ar­bejds­for­de­ling, hvor man deler det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Det er en fornuftig aftale, som jeg kun ser positivt på i denne tid. Set for medarbejderne sikrer aftalen, at en del ikke vil miste arbejde fuldt ud, men blot gå på nedsat tid. Set for ar­bejds­gi­ver­nes synspunkt letter det overgangen i takt med, at hjulene i økonomien kommer i gang igen på et senere tidspunkt. Således skal man ikke ud i nye an­sæt­tel­ses­run­der og oplæring, da men simpelt kan skrue op for mængden af kvalificeret arbejdskraft, som man ikke har haft brug for i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke ligefrem er nogen ønskværdig situation for hverken medarbejder eller arbejdsgiver, og det er på ingen måde nogen gratis omgang for nogen parter. Men i den nuværende situation mildner det slaget for alle.

Vi forventer dog, at aftalen kun delvist vil forhindre en ny stigning i ledigheden. Som vi har forstået det, vil personer på ar­bejds­for­de­ling modtage dagpenge og dermed fortsat optræde i le­dig­heds­sta­ti­stik­ker­ne. Så på sin vis vil aftalen ikke nødvendigvis afbøde antallet af personer i ledighed. Aftalen vil dog alligevel kunne påvirke de månedlige tal fra Danmarks Statistik, som omregner til fuldtidsledige. Således vil to delvist ledige blot tælle som en enkelt person.

Relaterede artikler