Beskæftigelsen i byggeriet falder - sendt 1 år tilbage med ét slag

Den faldende beskæftigelse indenfor byggeriet er især koncentreret omkring anlægsbyggeriet.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Beskæftigelsen i byggeriet falder - sendt 1 år tilbage med ét slag

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen faldt med 4.968 personer i 2. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Den samlede beskæftigelse indenfor byggeriet lyder nu på 175.487 personer.

Med ét slag er byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen sendt mere end 1 år tilbage. Det sker efter at have ramt den højeste beskæftigelse i byggeriet i 12 år i kvartalet forinden. Man skulle tro, man efterhånden havde vænnet sig til tal som markerer tydelig økonomisk tilbagegang, men det stikker både i øjne og mave at læse de her tal, selvom de ikke ligefrem kommer som en stor overraskelse.

Den faldende beskæftigelse indenfor byggeriet er især koncentreret omkring an­lægs­byg­ge­ri­et. Der er imidlertid tale om en bredt funderet tilbagegang, hvor dog nybyggeri og tilbygning oplever en svag fremgang.

Når alt kommer til alt er vi dog ganske fortrøst­nings­ful­de på byg­ge­be­skæf­ti­gel­sens vegne. For det første er boligmarkedet gået nådigt gennem den første del af coronakrisen, som kan holde appetitten oppe for nybyggeri og ved­li­ge­hol­del­se af boligen. Samtidig har man fra politisk side besluttet af droppe anlægslofterne for kommuner og regioner i år og fremrykke offentlige investeringer. Endelig understøtter udskydelsen af de nye boligskatter fra 2021 til 2024 også byggeriet over de kommende år i visse områder, da det kan påvirke, hvilken skat man skal betale på sin bolig i fremtiden.

Danmarks Statistik spørger i deres eks­pe­ri­men­tel­le statistik virksomhederne om, hvorvidt de er påvirkede af re­strik­tio­ner­ne i forbindelse med coronavirussen. Blot omkring hver 10. virksomhed i byggeriet svarer, at de er noget eller meget påvirkede, og er således det erhverv, men man mærker de mindste påvirkninger. Til sammenligning svarer mere end hver anden in­du­stri­virk­som­hed, at man er noget eller meget påvirket af re­strik­tio­ner­ne.

Selvom vi er fortrøst­nings­ful­de, skal der ikke herske nogen tvivl om, at risikobilledet for byggeriet ej er negligerbart. Ikke alene bliver byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen ramt her og nu, men det kan ændre sig fra slemt til værre, såfremt recessionen ændrer karakter og slår dybere rødder i økonomien og bliver langvarig. I det scenarie ser vi en risiko for, at boligmarkedet og den generelle byggeinteresse dykker og påvirker byg­ge­be­skæf­ti­gel­sen. Det er dog ikke vores hovedscenarie.

Relaterede artikler