Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Kommentar til Finanslovsforslag

Kommentar til Finanslovsforslag

2. oktober 2019
Gå til nyhedsoversigt

Regeringen har netop fremlagt Finanslovsforslag. Et Finanslovsforslag som ikke kun i titel, men også i indhold i store træk kredser om velfærd.

På bundlinjen byder Finanslovsforslaget på at skrue lidt op for tempoet og en svag lempelse af finanspolitikken. Den umiddelbare reaktion kan være, at det er et pudsigt tidspunkt at lempe finanspolitikken på med tanke på, at det går imponerende godt i dansk økonomi og beskæftigelsen er rekordhøj. Hertil venter både vi og regeringen yderligere beskæftigelsesfremgang i 2020, som sætter en tyk streg under, at behovet for en finanspolitisk lempelse ikke er det, som bør stå først for.

Når det er sagt, så er hele argumentationen ikke at smide benzin på beskæftigelsesbålet og dermed sætte yderligere fut i økonomien, men derimod argumenter med grobund i velfærd. Det er svært at finde tunge argumenter imod øget velfærd, så det er nærmere et spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra og den finanspolitiske holdbarhed. Det er væsentligt, at der i Finanslovsforslaget kun bliver lagt op til, at finanspolitikken lempes svagt. Det skaber i vores optik ingen tumult med en finanspolitisk lempelse af den størrelsesorden.

Vi hæfter os ved, at en del af finansieringen kommer ved fremrykke en del af det fremtidige finanspolitiske råderum. Og hvem ved, hvor vi står i de kommende år med en aktuel recessionsfrygt flyvende om ørene på os. Vi er endnu blot på det spæde stadie for økonomisk nedgang - tilmed alene udenfor landets grænser vel at mærke, som endnu ikke for alvor har formået at smitte af på dansk økonomi. Derfor er vi også af den opfattelse, at krudtet bør holdes tørt. Man skal dog ikke alene kigge på fortegnet og råbe finanspolitisk lempelse i et negativt tonefald, men huske at tage størrelsen i betragtning, som altså er beskeden. Fremrykningen af det finanspolitiske råderum til 2020 medfører isoleret set, at den strukturelle saldo svækkes med ca. 0,1 pct. af BNP i perioden 2020-2023. Lempelsen, som der lægges op til, har derfor også svært ved at få mig ud af den acceptable zone. Vi er i bund og grund positivt stemte overfor den finanspolitiske holdbarhed, som der ligger i Finanslovsforslaget.

Herudover er der lagt op til, at finansieringen skal komme fra områder som øget bo- og gaveafgift, sløjfe skattefritagelsen på fri mobil, højere tobaksafgift og forlængelse af arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven. Med andre ord er der ikke lagt op til direkte skattestigninger på arbejde, som er positivt set i lyset af behov for arbejdskraft. Endnu flere ventes at blive tilføjet i den i forvejen rekordhøje beskæftigelse, og som altså kun delvist imødekommes af en øget arbejdsstyrke hjulpet på vej af tidligere reformer. En skattestigning på arbejde ville alt andet lige reducere incitamentet til at arbejde mere, og behovet er lige nu mere arbejdskraft - ikke mindre. Det skal hertil lægges, at regeringen varsler med at skulle bruge flere hænder i den offentlige beskæftigelse, som justeres op fra en forøgelse på 1.000 til 5.000 i 2020.

Samtidig lægges der op til, at en del af finansieringen skal komme fra at droppe loftet for indbetaling på Aktiesparekontoen, som fastholdes på de nuværende 50.000 kr. fremfor løbende at sætte det op til 200.00 mod 2022. Set i lyset af, at det gennemsnitlige indestående på en almindelig lønkonto måned efter måned slår nye rekorder, så ville det give god mening at beholde den forventede loftsforøgelse. Det ville i højere grad skabe incitament til at genoverveje det indestående, som danskerne har i banken, som ikke er møntet uforudsete udgifter. Med et højere loft vil skattebesparelsen også begynde at få betydning, mens det ved et loft på 50.000 er en beskeden skattebesparelse.