Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Kommentar til Finansloven

Kommentar til Finansloven

3. december 2019
Gå til nyhedsoversigt

Regeringen blev i går aftes sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet enige om en Finanslov for 2020 efter længere tids tovtrækkeri. En Finanslov som ikke kun i titel, men også i indhold i store træk kredser om velfærd og et mere grønt Danmark.

Set med økonomiske briller er det fint - og forventeligt - at Finanslovens rammer og formuleringer ikke kredser om, at skulle sparke yderligere gang i økonomien, hvilket er ganske fornuftigt. Der er pæn vækst, og selvom BNP har vist sig som en umulig indikator at dosere Finanspolitikken efter, så peger mange ting i retning af, at det grundlæggende går godt i dansk økonomi. Noget af dampen er gået af beskæftigelsestoget, men det triller fortsat frem, og vi forventer yderligere beskæftigelsesfremgang i 2020. Vi er af den opfattelse, at det er fornuftigt at holde krudtet nogenlunde tørt, hvis behovet for alvor skulle opstå. Der hersker fortsat en recessionsfrygt, og store politiske risici som handelskrige og Brexit, som dog er reduceret markant, har endnu ikke for alvor har formået at smitte af på dansk økonomi, men farerne er langtfra ovre. Det er på ingen måde den generelle økonomis tilstand, som er på tale i Finansloven, men derimod i høj grad velfærd og det grønne.

Med et af risikolysene pegende på Brexit er det god læsning, at der tages et mindre, men alligevel så konkret og præcist initiativ i Finansloven til at afdække mulighederne for på visse områder at kunne drage decideret nytte af Brexit. Et hårdt Brexit vil dog samlet set have negativ indflydelse på dansk økonomi, men ros for initiativet. Det sker ved at tiltrække europæisk arbejdskraft påvirket af Brexitusikkerheden, og som målrettes områder, hvor der opleves mangel på arbejdskraft i Danmark. Det er dog samtidig vigtigt, at udenlandsk arbejdskraft går hånd i hånd med opkvalificering af eksisterende arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft er for nedadgående sammenlignet med for blot et år siden, men er fortsat på et forhøjet niveau. Der er desuden ikke lagt op direkte skattestigninger på arbejde, som er positivt set i lyset af behov for arbejdskraft. Endnu flere ventes at blive tilføjet i den i forvejen rekordhøje beskæftigelse, og som altså kun delvist imødekommes af en øget arbejdsstyrke hjulpet på vej af tidligere reformer. En skattestigning på arbejde ville alt andet lige reducere incitamentet til at arbejde mere, og behovet er lige nu mere arbejdskraft - ikke mindre.

Et glædeligt initiativ i Finansloven er, at man er blevet enige om at undersøge mulighederne for grønne statsobligationer. Her kan der med fordel skæves til initiativet i realkreditten, hvor man allerede er påbegyndt temaet med grønne obligationer. Selvom det ikke kan overføres en-til-en, så kan initiativet bidrage til både grønne investeringer og til en marginalt lavere finansieringspris, som i forvejen er meget lav.

Muligheden for at anvende virksomhedsordningen ved forældrekøb afskaffes fra 2021. Det vil gøre det mindre attraktivt at købe en lejlighed til den unge. Den kan påvirke en vis del af efterspørgslen på lejlighedsmarkedet i de store byer, og vil have en nedadpegende priseffekt. Dog vil det være en mindre effekt sammenlignet med større drivere i markedet, som renteudvikling, nybyggeri, udvikling i beskæftigelse og indkomst. Vi forventer derfor ikke, at det får nævneværdig betydning for ejerlejlighedsmarkedet.