Nationalbanken sænker renten

Nationalbanken trækker som ventet en ny rentenedsættelse op af hatten.

Indlånet voksede i februar – de sidste feriepenge vil sende indlånet yderligere op

Nationalbanken sætter renten ned med 0,25 procentpoint. Det betyder, at ind­skuds­be­vis­ren­ten nu lyder på 1,60%. Det er 8. ren­te­ned­sæt­tel­se fra Nationalbanken siden sidste år, hvor renten for et år siden toppede på 3,60%.

Nationalbanken trækker som ventet en ny ren­te­ned­sæt­tel­se op af hatten. Det er præcist et år siden, at Nationalbanken begyndte runden med ren­te­ned­sæt­tel­ser, og dagens handling markerer nummer 8 af slagsen. Det er noget, som mange danske boligejere med variabel rente mærker, hvor renten for mange er faldet og har udsigt til at falde yderligere indenfor meget nær fremtid.

Na­tio­nal­ban­kens ren­te­ned­sæt­tel­se er lige efter bogen, eftersom Den Europæiske Centralbank, ECB, sænkede renten tidligere på dagen. Nationalbanken følger typisk ren­te­æn­drin­ger­ne hos ECB som følge af fast­kur­spo­li­tik­ken, hvor kronen skal bevæge sig indenfor et spænd til euroen. Hvis Nationalbanken ikke følger ECB, risikerer det at lægge pres på kronen.

Ren­te­ned­sæt­tel­ser fra Nationalbanken og ECB er især godt nyt for boligejere med kort rentebinding. I omegnen af 300.000 boligejere har lånet F-kort, som har halvårlig rentebinding, og her oplevede de fleste et fald i renten ved årsskiftet på omkring 1 procentpoint. Og yderligere 0,60 procentpoint kan for det fleste af boligejerne være i vente, når renten fastsættes næste gang sidst i juni måned.

Nationalbanken forhøjede renten 10 gange i 2022 og 2023 for at tøjle den høje inflation. Det fik renten til at tage trappen op fra -0,60% til 3,60%, men er nu senest sendt ned til 1,60% med dagens ren­te­ned­sæt­tel­se. Boligejere med variabel rente oplevede under ren­te­for­hø­jel­ser­ne fra cen­tral­ban­ker­ne massive ren­testig­nin­ger, men også boligejernes rente er således på vej ned igen i takt med, at ECB og Nationalbanken begyndte at sænke renterne siden juni sidste år.

Relaterede artikler