Uændret industriproduktion i juni

Produktionstallene for industrien kan vise udsving fra måned til måned, men ser vi lidt bredere på det, så ser det ganske fornuftigt ud.

Snedker Arbejder I Værksted

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg med smalle 0,1%. i juni. Set for 2. kvartal som helhed var produktionen 5% højere sammenlignet med kvartalet før. Og sammenlignet med samme kvartal sidste år, så er in­du­stri­pro­duk­tio­nen løftet med mere end 10%.

Pro­duk­tions­tal­le­ne for industrien kan vise nogle voldsomme udsving fra måned til måned, men ser vi lidt bredere på det, så ser det ganske fornuftigt ud. Produktionen er løftet med mere end 10% i 2. kvartal som helhed sammenlignet med samme kvartal sidste år, og det gælder både med og uden me­di­ci­nal­sek­to­ren.

In­du­stri­pro­duk­tio­nen var noget blandet blandt bran­che­grup­per­ne i juni, hvor produktionen voksede i 5 ud af 12 underbrancher. Den største fremgang var at spore i elek­tro­nikin­du­stri­en. Omvendt faldt den tilsvarende i 5 underbrancher med de største fald i ma­ski­nin­du­stri­en samt i og mø­be­lin­du­stri­en, men den var uændret i 2 af brancherne. Ser vi på hele 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, så er produktionen vokset i 10 ud af 12 underbrancher.

Ser vi fremad, så kan en tilsigende hovedpine for industrien blive mangel på efterspørgsel. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 35% af virksomhederne aktuelt begrænses af mangel på efterspørgsel. Dermed er mangel på efterspørgsel lige nu den største hæmsko i in­du­stri­pro­duk­tio­nen. Me­di­ci­nal­sek­to­ren lever lidt sit eget liv med nogle vilde og ofte uforudsigelige udsving, men bredt for industrien ligner det, at der ligger lidt et låg for yderligere kraftig fremgang som følge af dæmpet efterspørgsel.

Relaterede artikler