Slutspurt for eksporten i 2023

Der forekom en 8% stigning i årets sidste tre måneder i forhold til de foregående tre måneder. Dansk eksport beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser.

Mand Med Sikkerhedhjelm Kikker På En Bærbar Pc

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede for 174 mia. kr. i december. Det er 3,4% mere i forhold til november. Det er tredje måned i træk med stigende dansk eksport.

En imponerende slutspurt for dansk eksport i 2023. Og tilmed en bred fremgang på både varer og tjenester, så eksporten slutter så sandelig 2023 af på fornem vis. Slutningen af året bød på stigning på 8% i årets sidste tre måneder i forhold til de foregående tre måneder. Eksporten og dagens tal drager stor opmærksomhed, hvor dansk eksport beskæftiger op mod 1 mio. danske arbejdspladser.

På den negative var dansk eksport samlet set lidt lavere i 2023 end i 2022 trods slutspurten. Med dagens tal kan vi konstatere, at eksporten samlet løb op i 1.923 mia. kr. i 2023. Til sammenligning lød eksporten på 1.975 mia. kr. i 2022. Der er derved tale om et fald i dansk eksport på 3% i 2023 i forhold til året før. Dog var 2022 præget af enormt høje fragtrater, som sidenhen er faldet tilbage, og det har trukket ned i eksporten, som måles i løbende priser.

Der er således ikke for alvor formået at stikke en kæp i hjulet på dansk eksport trods økonomisk afmatning hos en række af vores nære sam­han­delslan­de. Senest har vi set økonomien skrumpe i Tyskland og stagnere i eurozonen. Høj inflation og kraftige ren­testig­nin­ger har trukket væksten ned udenfor landets grænser, og det vil med tiden risikere at ramme dansk eksport. Vækstaf­mat­nin­gen er dog til at tage og føle på, og samtidig er vores eksport mindre konjunk­tur­føl­somt med et stort fokus på medicin. Så vi forholder os egentlig nogenlunde optimistiske på dansk eksports vegne. Det er desuden ikke utænkeligt, at eksporten kan få et ekstra skub den kommende tid af de højere fragtrater, som vil være med til at løfte eksporttallene igen for søtransporten.

Relaterede artikler