Salget af elbiler steg kraftigt i 2023
Det er en voldsom stigning på bare et enkelt år. Elbiler er blevet utrolig populære hos bilkøberne, og mere end hver tredje købte bil var sidste år en elbil. Det er slet ikke noget, vi har set tidligere.
Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at 36,1% af alle solgte biler i 2023 var elbiler. Det er en kraftig stigning i forhold til 2022, hvor elbiler stod for 19,6%.
2023 bød på en eksplosiv stigning i salget af elbiler. Det er en voldsom stigning på bare et enkelt år. Elbiler er blevet utrolig populære hos bilkøberne, og mere end hver tredje købte bil var sidste år en elbil. Det er slet ikke noget, vi har set tidligere. Til sammenligning var det hver femte i 2022, og blot hvor ottende i 2021, som var elbil.
Ser vi på det samlede bilsalg, så blev der solgt 19.187 nye personbiler i december. Det bringer det samlede bilsalg af personbiler op på 172.764 gennem 2023. Det er 17% flere end i 2022, som i høj grad var udfordret af produktions- og leveringsudfordringer. Det fik bilsalget til at hamre ned i det laveste i 13 år. En lettelse i produktions- og leveringsudfordringer samt fornuftige takter i dansk økonomi med fortsat stigende beskæftigelse har været med til at give bilsalget fornyet medvind.
En ny bil tæller med som en handel, når den er indregistreret, og ikke ved underskrivelsen af købsaftalen.