Flot pensionsafkast i august

Der er ikke tale om nogen højdespringende måned, men med tanke på den turbulente start, så er afkastet faktisk ganske pænt.

Bedstefar Får Hjælp Af Barnebarn Til At Slå Græsset

Nye tal fra Nationalbanken viser, at der forsikrings- og pen­sions­sek­to­ren hentede et positivt afkast på 39 mia. kr. i august. 7 ud af 8 måneder i 2024 har budt på positive afkast, så det tegner indtil videre til at blive et gedigent afkastår. Statistikken går tilbage til 2015.

Flot pensionsafkast i august. Der er ikke tale om nogen høj­desprin­gen­de måned, men med tanke på den turbulente start på august, hvor særligt aktier dykkede markant, så er afkastet faktisk ganske pænt. Ser vi på 2024, så er afkastet da også i klart positivt terræn med hele 258 mia. kr. Og det sætter meget godt det at investere i relief. Det gælder om at have de lange briller på, så der er plads til de udsving, som vil komme undervejs, og ikke fokusere på daglige eller månedlige ændringer.

I 2023 endte pen­sions­af­ka­stet på samlet 332 mia. kr., hvor det nærmest var november og december, som trak hele læsset. Og det afkast ligger vi altså ganske tæt på i 2024, og der er derfor indtil videre udsigt til endnu et godt afkast. Siden statistikkens begyndelse i 2015 er det kun 2022, som for alvor gav ridser i lakken med et negativt afkast på ca. 700 mia. kr. De resterende år har givet positive afkast, mens 2018 endte tæt på et rundt nul.

Den megen uro giver anledning til at minde sig selv om, at investering i aktier giver udsving undervejs, og kan ramme kraftigt og pludseligt. Det er derfor vigtigt at have det lange sigte på kikkerten, så der er plads til de udsving der uvægerligt kommer. Vores råd i situationer med dansende aktiemarkeder, er at have is i maven, bevare roen og overblikket og minde sig om sin oprindelige in­ve­ste­rings­stra­te­gi og holde fast.

Relaterede artikler